Fakta om Maldiverne

Tidsforskel:

Dansk tid +4 timer (Male). Nogle øer har sin egen lokale tid. Tjek altid tiden på netop dit hotel ved ankomst.

Sprog:

Divehi men også arabisk, hindi og engelsk.

Valuta:

Valutaen på Maldiverne hedder Maldivisk Rufiya (MVR). Tjek aktuel dagskurs ved dit pengeinstitut. Bemærk, at US-dollars er den gangbare valuta på hotellerne.

Pas og visum:

Bemærk, at navnet på din billet skal stå nøjagtigt, som angivet i dit pas. Læs mere om pas og visum til Maldiverne.

Elektricitet:

230V, 50 Hz. Adapter behøves.

Transfer:

Du flyver til Maldiverne med rutefly og lander i Male International Airport, som ligger på sin egen ø uden for hovedstaden Male. Derfra er der transfer til dit hotel med vandflyver, indenrigsfly eller speedbåd. Rejser du med Apollo, er transfer fra Male lufthavn til dit hotel på Maldiverne altid inkluderet. Se den respektive hotelbeskrivelse for mere information om transfer.

Vandflyvere afgår kun i dagtimerne. Der kan forekomme ventetider, da vandflyvere og både venter på andre gæster, der ankommer på forskellige flyvninger i løbet af dagen til Malé. Hotellerne har ofte deres egne lounges ved vandflyverterminalerne, hvor du kan vente på, at vandflyveren afgår. Der forekommer mellemlandinger på andre øer. På hjemturen kan du risikere af skulle tage tidligt afsted om morgenen fra hotellet, også selvom dit fly afgår om eftermiddagen eller aftenen fra Male Lufthavn.

Strande:

Smukke, kridhvide sandstrande strækker sig ned til det krystalklare vand. Udenfor de fleste øer findes små rev, som hindrer stærke strømme og bølger i at nå øen. På de fleste steder kan man svømme ud til koralrevene, og næsten alle øerne har strand hele vejen rundt.

Forlystelser:

Mange hoteller har egen underholdning og livemusik som varierer fra uge til uge.

Transport:

Al transport på Maldiverne foregår med Dhoni (lokal motorbåd), speedbåd eller vandflyver mellem øerne.

Sport:

Maldiverne er perfekt til dem, der elsker at udforske underverdenen. Der er dykkercenter, som tilbyder undervisning, udlejning af udstyr og salg af dykkerudflugter til omkringliggende koralrev, sunkne skibe og specielle fiskeområder. Windsurfing, kajak, sejlads og vandski.

Værd at vide:
  • Det er ikke tilladt at indføre alkohol, svinekød eller religiøse symboler til Maldiverne. Det er forbudt at indføre aviser/blade/litteratur med letpåklædte motiver el. lign. Man kan få bøde for at sole topløs.
  • På turistøerne er alkohol tilladt, men på resten af øerne i Maldiverne er det forbudt pga. religionen.
  • Bemærk, at dit navn på billetten skal være opgivet nøjagtigt, som det står i dit pas.
  • Ved paskontrollen tages fingeraftryk og billeder af alle passagerer.
  • Hotellets butik sælger solcreme, slik og is, og priserne er høje. Medbring solcreme med høj solfaktor, lidt slik og snacks. Mange hoteller lever efter filosofien "hvad du medbringer til Maldiverne, tager du med tilbage". Tag tomme eller halvtomme shampoo, sæbe- og solcremeflasker, toppe og tomme snackposer med hjem.
  • Medbring en t-shirt, der skal bruges som forstærkning af solafskærmningen, når du snorkler. Solen er meget stærk, og det er nemt at brænde ryggen, når man snorkler.