Fakta om Bali

Sprog:

Bahasa indonesia er det officielle sprog. Der tales også balinesisk, og i turistbyerne taler mange engelsk.

Valuta:

Valutaen hedder Indonesiske rupier. Medbring kontanter i USD, dog ikke ældre sedler end fra 1998. Euro kan også medbringes. Det er meget svært at veksle skandinavisk valuta på Bali.

Elektricitet:

220 V/230V, 50Hz. Adapter nødvendig.

Spis ude:

Gennemsnitsprisen for en 3-retters middag på Bali er ca. 80 DKK pr. person. Lokal øl ca. 12 DKK.

Strande:

Sanurs strand er ca. 6 km lang og har grovkornet sand. Pga. det nærliggende koralrev anbefaler vi badesko. Kuta har en fin sandstrand med større bølger, der giver ideelle forhold for surfere. Nusa Dua har en dejlig sandstrand med mindre bølger. Ebbe, flod samt vind kan hvirvle sandbunden op og gøre vandet grumset.

Forlystelser:

Kuta på Bali er i dag centrum for al aktivitet. Byen har et godt forlystelsesliv med barer og diskoteker, shopping og caféer. Sanur og Nusa Duas natteliv er roligere.

Transport:

Lokalbusser kører på Bali, dog uden tidstabel. Det er meget billigt at køre med taxi.

Sport:

Dykning, snorkling, surfing og sejlads. På Bali findes tre 18-hullers golfbaner samt en 9-hullers bane. Flere hoteller har tennis- og squashbaner.

Værd at vide:

Det balinesiske nytår, Nyepi, fejres den 11. marts 2024. Nyepi, der også kaldes Balinese Day of Silence, er en helligdag, der fejres på hele øen. Under Nyepi dyrker balineserne meditation og selvrefleksion. Aftenen inden Nyepi er der parader og ceremonier på øen. Under det balinesiske nytår må man ikke bade i havet, og man bør heller ikke forlade hotelområdet. Internettet kan være nede i visse områder såvel som tv- og radiosignal. På 4- og 5-stjernede hoteller har restauranter og barer oftest åbent, men på 3-stjernede hoteller kan der forekomme kortere åbningstid. Fejringen starter kl. 06.00 og slutter kl. 06.00 dagen efter.