Yoga- og pilatestræning med Wiseonlife

Vi er glade for årligt at kunne tilbyde wiseonlife's kvalitets yoga-pilatesferie til skønne Parga på det lokale græske fastland med den dygtige yoga-, pilatesunderviser og fysioterapeut Mabel Kernn. Mange yogarejser er individuelle - men ideen med wiseonlife's yoga-pilatesferier er at det skal være muligt at tage dem med, som du har lyst til at dele din ferie med, uanset om de ønsker træningsprogrammet eller ej.


Om rejsen

Ugen byder på de to fantastiske bevægelsessystemer yoga og pilates, der komplimenterer hinanden rigtig fint i forhold til at skabe balance både fysisk og mentalt. Vi vil i løbet af ugen komme rigtig godt omkring hele kroppen. Yoga-pilatestræningen suppleres med stående Qi Gong på stranden.

Der vil være en grundig opvarmning, både når vi mødes om morgenen til pilates og om eftermiddagen til yoga. Der er tid til fordybelse, justeringer, og til at komme omkring specifikke områder som nakke, skulder, hofte, knæ, fødder m.fl., og du vil få øvelser som du efterfølgende kan bruge i din hverdag.

Pilates træner din generelle styrke med fokus på din core-muskulatur, dit kredsløb, og længde af dine muskler med henblik på en bedre kropsholdning. Du vil blive præsenteret for de klassiske pilatesøvelser, hvor du bruger din egen kropsvægt indefra og ud.

Træningen foregår i langsomme og balancerende flow-sekvenser understøttet af åndedrættet, og du vil mærke en øget styrke, udholdenhed, stabilitet, smidighed, koordination samt balance, der har stor betydning for din rygsøjle og bækkenbund.

I yogaen arbejder vi i løbet af ugen med de klassiske hatha stillinger, som du også vil “møde” i små flow sekvenser, og solhilsner, så styrke, stabilitet, fokus, koordinering, udholdenhed, balance og dit åndedræt bliver trænet. Vi kombinerer yoga praksissen med den blide yin yoga. Her bevæger vi os med fuld opmærksomhed, mindfuldt, ind og ud af stillingerne og får arbejdet med vores bindevæv, og du vil mærke en øget fleksibilitet i kroppen, når du overgiver dig til de dybe stræk, tyngdekraften, åndedrættet og stilheden.

I løbet af ugen bliver du præsenteret for forskellige åndedrætsteknikker, meditative afspændinger samt den klassiske yoga Nidra.

I forbindelse med meditation, bevægelse og åndedræt vil Mabel give jer nogle stående Qi Gong øvelser. Qi Gong er en blid, men samtidig kraftfuld form for bevægelse. Øvelserne udføres stående med en række flydende bevægelser i langsomt tempo. Kroppens led, sener og muskler styrkes mens koncentrationen gradvist vendes indad til det dybere åndedræt, der har en sund og nærende effekt på krop og sind. Qi Gong kaldes også meditation i bevægelse og motionsformen komplimenterer pilates-systemet og yogaen vældigt fint. 

Vi træner yoga-pilates på den udendørs overdækkede platform med udsigt til stranden og havet. Vi anbefaler her i coronatiden at du selv tager yogamåtte med, men du kan også låne på stedet.

Du får i alt ca 20 timers undervisning i løbet af ugen. 


Hvem kan deltage?

Du kan komme som begynder eller øvet.  Alle er velkomne.Tager du en ven, partner eller din familie med, behøver de naturligvis ikke deltage i træningen. Hvis dit barn ønsker at deltage, skal det være minimum 8 år. Her er lagt op til ro og stille opmærksomhed under træningen.

Du kan være præcis så social med de andre i gruppen som du selv ønsker. Her er plads til alle.


Om hotellet

Det firestjernede strandhotel, Parga Beach Resort, er et paradisisk familiehotel, der består af smukke neoklassisk-venetianske bungalows midt i en nærmest botanisk have fyldt med 350 år gamle høje oliventræer og over 500 plantearter, heriblandt duftroser i mange farver, jasminer, figen-, fersken-, mandarintræer og granatæbler, krydderurter, tomatplanter, bønneplanter, auberginer m.fl. Grøntsagerne bruger de i køkkenet. Det er intet mindre end et eksotisk paradis med sol og skygge som man bare nyder at gå på opdagelse i.

Parga Beach har netop fået anlagt en stor overdækket 100 m2 yogapavillion ned til stranden. Det er et fantastisk hotel med deluxe-værelser, dobbelt- som eneværelser og familieværelser, alle med balkon eller terrasse. 

Hotellets eksotiske have med de tre fine pools, den private strand, de afmærkede vandre-, løbe og cykelruter gennem olivenlunde og langs vandet, giver alt man kan ønske sig.

Hotellet ligger på selve Valtos Stranden, en af de bedste og fineste sandstrande i Grækenland. Havet er mildt, azurblåt og helt rent med "Blå flag". 

 

Info om ugen

7.298,- pr. person*

Dato & hotel:

16.-23. oktober 2023

Parga Beach

Afrejselufthavn:

København og Billund

Dette indgår:           

  • Boende i delt deluxe dobbeltværelse
  • Transfer tur/retur
  • Morgenmad på hotellet
  • Yoga tilkøbes til kr. 1.400, -

*Rejser du alene kommer der enkeltværelsestillæg på 3.155,-

TILMELD DIG REJSEN

Kontakt os:
Mail: sports@apollorejser.dk

 


Om instruktøren på denne rejse


 

Wiseonlife

Mabel Kernn har en baggrund som fysioterapeut, yoga- og pilatesunderviser. ’Med en idrætslæreruddannelse fra Paul Petersens Idrætsinstitut, en Pilates- og yogalæreruddannelse i ryggen har jeg efterhånden samlet 20 års undervisningserfaring og mange års erfaring i motion og bevægelse for utallige målgrupper.’

’Min passion er blevet mit arbejde og jeg har nu også i over 18 år været praktiserende fysioterapeut i København. Jeg glædes dagligt over at kunne videregive fornemmelsen af en god kropsbevidsthed og ved at tage udgangspunkt i den enkelte person, er jeg sikker på at kunne skabe det bedste resultat.’

’Til daglig arbejder jeg som praktiserende fysioterapeut og underviser hos Kiropraktik i Centrum, på Havnestadsklinikken på Islands Brygge og hos SALIG på Østerbro. Det er bl.a. også her at jeg har mine yoga- og Pilateshold og afholder mine workshops.’