Yoga og meditation med Tove Lier

Kom med og dyrk yoga med vores dygtige gæsteinstruktør Tove Lier på La Pared. Tove elsker mangfoldighed, er optaget af folkesundhed og vil gerne have at alle nyder yoga og alt det gode som yoga kan give. Tove underviser i en lang række forskellige yogaretninger, så uanset om du er helt ny inden for yoga eller har dyrket meget yoga før, så finder du noget der passer til dig.


Holdbeskrivelser

Yinyasa: Dette er yinyoga og blød hathayoga i en skøn forening. Her inviteres til en dejlig, rolig yogapraksis med mange yogasekvenser som har til formål at få kontakt, forløse stress og spændinger og blødgøre indefra. Der er ingen stående positioner. Deltag i denne bløde, gode yogapraksis hvor du giver der selv en pause fra alt der foregår udenfor, tager kontakt og får depoterne fyldt op igen.

Viryayoga: Viryayoga er bygget op i et dynamisk yogasystem for at give kroppen og hoved en helheds praksis. Den ene yogaposition bygger op til den næste indenfor hvert modul og modulerne bygger hinanden op. Vi har altid et biomekanisk tema for at sørge for en sikker praksis, og med yogafilosofi som en dejlig indpakning, bliver dette til meget mere end bare træning. Afsluttes med dejlig afslapning.

YogaFlow: YogaFlow er en skøn vinyasayoga hvor vi bevæger os fra yogastilling til yogastilling i takt med åndedrættet. Det bliver gode udstrækninger og styrkeopbyggende øvelser med fokus på flow og bevægelse samt fokus på åndedrættet. Der afsluttes med dejlig afslapning. Grundtanken er at tilbyde yoga på en god måde så vi finder godhed, styrke og glæde i krop og sind.

Blød yoga: Blød yoga er lige godt som en god start på dagen, eller en god afslutning på dagen. En omfattende vinyasa yogapraksis med bløde bevægelser, hvor der er fokus på at være i et godt flow fra start til slut.

Globalyoga: Global Yoga er en udviklende personlig yogaform som er tilpasset til 2000-tallets menneske, hvor fysiske udfordringer væves sammen med mentale intentioner. Teknikker fra både øst og vest blandes sammen i denne klasse med fokus på leg, flow og nærvær.

Yoga Nidra: Yoga Nidra kaldes også yogisk søvn. Her ligger du helt stille på måtten og nyder en guidet Yoga Nidra. Det er ikke kun afslapning, men også en form for bevidsthed. En Yoga Nidra praksis kan svarer til 2-3 timers dyb søvn. Varighed af 15-20 min – lægges oftest ind som slutningen på en anden time.

Meditation: Nogle af yogaklasserne startes eller afsluttes med 10-15 min. meditation.


Ugeprogram

Gæsteinstruktøren afholder 2–3 timers daglig holdtræning, med undtagelse af ankomst- og afrejsedag. Programmet præsenteres efter ankomst. OBS! Visse træningsplads på Playitas Resort kan være mod betaling.


Hvem kan deltage?

Vores Apollo Sports-hoteller passer alle der synes om en aktiv livsstil og rejser du alene, vil du aldrig være ensom. På et sportshotel er det altid let at finde nye træningsbekendtskaber og ligesindede. Følg med på en træningsrejse med et fuldspækket program og deltag i det du vil. Alle kan deltage i de forskellige hold, uanset niveau og du bestemmer selv tempoet undervejs. Fra 15 år.


Hvordan booker jeg og hvad koster det?

Træningen er gratis for dig der bor på det valgte hotel i den pågældende uge. Klik på det blå bookinglink og gå til den aktuelle dato for træningsugen. OBS! Visse træningspas kan være mod betaling grundet stor efterspørgsel og et mindre antal pladser.

Info om ugen

Dato og hotel:

17. - 24. februar 2023, La pared – powered by Playitas

Afrejselufthavn: København, Billund

Dette indgår:                      

  • Hotel & træningsresort i topklasse
  • Træning med Tove Lier

Book La Pared - powered by Playitas

Kontakt os: sports@apollorejser.dk  

 


Om instruktøren og hotellet:

 

Tove Lier

Tove Lier

Tove Lier har været formidler af træning og træningsglæde i mere end 20 år.  Interessen for yoga opstod for 15 år siden, og efter mange års undervisning fra SATS og andre fitnesskæder har hun nu sin egen yoga-praksis med yogaklasser i hjembyen Fredrikstad i Norge. 

Yogauddannelserne kommer blandt andet fra Nordic Yoga Institute, Globalyoga og Ishtayoga. Tove underviser desuden ved festivaler og andre events i Sverige og Norge om sommeren. Tove elsker mangfoldighed, er optaget af folkesundhed og vil gerne have, at alle nyder yoga og alt det gode som yoga kan give. Derfor underviser Tove i forskellige former for yoga - noget for enhver smag. Med inspiration fra forskellige rejser og møder med ligesindede mennesker rundt om i verden, er visionen at skabe en tryg og inspirerende oplevelse med fokus på nærvær, balance og masser af kærlighed, både til sig selv og dem omkring. 

La Pared - powered by Playitas

La Pared – powered by Playitas er hotellet for dig som ønsker en aktiv ferie og som samtidigt vil nyde afslapning ved havet. Hotellet ligger naturskønt i rolige omgivelser nær den smukke sandstrand La Pared som lokker nybegyndersurfere fra hele verden. Surfcenteret, som også tilbyder udlejning, har daglige kurser i bølgesurfing. Omgivelserne er perfekte for vandring, løb og cykling, og der er mange træningshold og aktiviteter at vælge mellem for dem, som vil have sved på panden.

Læs mere om La Pared - powered by Playitas »​