YOGA- TRÆNING- OG BEVÆGELSESUGE MED HELLE VINTHER

Velkommen til en træningsuge med Helle Vinther. En uge med et bredt spektrum af træning og bevægelse, lige fra funktionel styrketræning og høj puls til flydende legende yogatimer og lange rolige stræk. Helle har en generelt legende tilgang til træning og bevægelse, men det betyder ikke at det er mindre hårdt eller udfordrende. Det kan være du bliver præsenteret for øvelser eller sammensætninger du kender eller måske noget aldrig har prøvet før.  

Der er plads til alle, og alle hold kan tilpasses til den enkelte. Du får mulighed for at mærke din krop igennem bevægelse, hvad  enten det er i højt eller lavt tempo. Bevægelse er godt for krop og sind, det gør glad, så kom, vær’ med og lad os bevæge os sammen!


Holdbeskrivelser

Vinyasa Yoga (Classic): Klassiske yogastillinger med bevægelser i flow. Vinyasa yoga er en dynamisk yogaform, der foregår i små kortere sekvenser. Der er både fokus på yogastillingerne, men også overgangen fra den ene yogastilling til den næste. Der implementeres elementer af styrke, åndedræt og balance.

Slow Flow (Sunrise): En yogaklasse med rolige og langsomme bevægelser til at starte dagen med. Klassen her vil være til dig der har brug for at roligt igennem bevægelse at give din krop energi til en ny dag.

Slow Flow (Sunset): Denne klasse er til dig, der har brug for at afslutte dagen med bløde bevægelser, og sætte tempoet helt ned inden sengetid. Klassen består af langsomme bløde bevægelser og åndedrætsøvelser der får dit nervesystem til at falde til ro og klargøre dig til hvile.

Playfull Vinyasa: Inspireret af klassisk vinyasa yoga. Vi kombinerer bevægelse og åndedræt igennem små yogasekvenser men med lidt flere legende elementer. Der vil være mulighed for at øve inversions og armbalancer (Det er ikke et krav). Denne klasse er til dig, der ønsker at udfordre dig selv igennem en legende tilgang til yogaens verden.

Vinyasa strength: Inspirereret af klassisk vinyasa yoga, men med lidt flere styrkeelementer i denne klasse. Det kan være der bliver inkoorporet elementer fra funktionel træning i en yogasekvens, eller en stilling holdes i lidt længere tid.

Yin Yoga: Dette er en meget rolig yogaform, hvor vi praktiserer dybe passive stræk. Vi bliver i strækkene mellem 2-10 minutter for at arbejde dybere ind i bindevævet. Vi øver og igennem nærvær at spænde af og give efter i krop og sind. På den måde arbejder vi med at skabe plads i bindevævet, der på sigt vil gøre det stærkere og kan være skadesforebyggende for sener og led. Yin yoga kan for nogle være en udfordring og for andre føles meditativt. Det kan også være forskelligt fra dag til dag. Men det er en fantastisk mulighed for lige at trykke pauseknappen for omverdenen og tjekke ind, mærke efter og finde ro i egen krop.

TRX: Funktionel træning hvor alle kan være med. Vi træner i TRX som er et træningsredskab med justerbare stropper, hvor du er din egen vægtstang. Vi arbejder med eller mod tyngdekraften i forskellige positioner hvor du træner styrke, smidighed, balancde og kondition. Vi kommer hele kroppen rundt og du kan altid tilpasse stropperne efter niveau.

Strength and bodyweight: Til dig, der vil træne hele kroppen uden brug af udstyr. Træningspas vil variere fra gang til gang, men vi kommer hele kroppen igennem med en blanding af basisøvelser, og kombinationsøvelser, der træner flere muskelgrupper på samme tid.

HIIT (High Intensity Interval Training): Til dig der ønsker en kort og intens træning, hvor du uanset niveau kan presse dig selv. Træningen foregår i korte intervaller med eksplosive øvelser. Der er svedgaranti, høj puls  og mulighed for at presse dig selv til dit yderste.

Cardio and endurance: Vi træner udholdenhed igennem en blanding af statiske og dynamiske øvelser. Nogle af øvelserne vil være med en let vægt, andre kun med kropsvægt. Der er høj intensitet igennem hele timen.

Functional core: Til dig der gerne vil styrke din kernemuskulatur. Vi træner med fokus at have en stærk kerne, vi arbejder med de forskellige sektioner af mavemuskler, og hele din bagside, der er en del af din kernemuskulatur. En stærk core, giver dig et godt udgangspunkt til dine hverdagsbevægelser, eller din anden træning.


Program

Gæsteinstruktøren afholder 2-3 daglige træningspas, med undtagelse af ankomst- og afrejsedag. Programmet præsenteres på rejsemålet. Alle kan deltage på alle hold.


Hvordan booker jeg og hvad koster det?

Træning med vores gæsteinstruktører er gratis for dig, der bor på det aktuelle hotel i den aktuelle uge. Book rejsen som normalt til det aktuelle hotel i den aktuelle uge. Anvend det blå bookinglink her på siden. Der kræves ingen tilmelding for at deltage i træningen.

Information om ugen

Pris: Deltagelse i træningen er gratis, når du booker et ophold til det pågældende hotel i den aktuelle uge.

OBS! Visse træningspas på Playitas kan være mod mindre betaling. 

Dato og hotel:

Afrejselufthavn: Billund, København, Stockholm, Oslo

Dette indgår:

  • Hotel & træningsresort i topklasse
  • Træning med Helle

OBS! Visse træningspas på Playitas kan være mod mindre betaling.

Book La Pared - powered by Playitas

Book Playitas Resort

Kontakt: sports@apollorejser.dk


Om instruktøren

Helle Vinther bor i Aarhus og elsker træning og bevægelse og alle aspekter af det. Helle er certificeret yogalærer, holdinstruktør, personlig træner og vanecoach. Hendes ønske er at udbrede mere trænings- og bevægelsesglæde ind i folks hverdag, samt at gøre det tilgængeligt og sjovt. Helle har over 10 års erfaring i holdundervisning, personlig træning og sammenlagt 500 timers yogauddannelse bag sig så du er i trygge hænder når du deltager på hendes hold.  

Helle har i sin undervisning et stort fokus på at gøre træning nemt og tilgængeligt for alle, og har alltid et fif eller et alternativ klar, skulle du få brug for det. Håbet er at du forlader Helles klasser med en god fornemmelse i kroppen og et smil på læben. Træning og bevægelse skal være sjovt, og der er helt sikkert også plads til dig, præcis som du er.  Helle håber at kunne give noget af hendes bevæglsesglæde videre til netop dig.  

Hils på Helle via instagram

 


Om hotellet

La Pared - powered by Playitas

La Pared – powered by Playitas er hotellet for dig som ønsker en aktiv ferie og som samtidigt vil nyde afslapning ved havet. Hotellet ligger naturskønt i rolige omgivelser nær den smukke sandstrand La Pared som lokker nybegyndersurfere fra hele verden. Surfcenteret, som også tilbyder udlejning, har daglige kurser i bølgesurfing. Omgivelserne er perfekte for vandring, løb og cykling, og der er mange træningshold og aktiviteter at vælge mellem for dem, som vil have sved på panden.

Læs mere om La Pared - powered by Playitas »​

Om Playitas Resort

Playitas Resort på Fuerteventura er et af Europas største sportshoteller for sports- og træningsentusiaster og professionelle sportsudøvere. Her findes over 1 mio. kvadratmeter fyldt af træningsmuligheder for både familier, par, singler, ældre og unge. Her tilbydes bl.a. Kanarieøernes største fitnesscenter, tennis- og padelbaner, cykelcenter, 50-meters pool, yoga platform, golfbane og masser af holdtræning. Maden er også en vigtig del af helhedsoplevelsen på Playitas Resort. Sund og næringsrig mad er en af grundstenene på Playitas Resort under konceptet Healthy Food by Playitas.

Læs mere om Playitas »​