Træningsuge med SeierFitness
Oplev en fed træning i de skønneste omgivelser til november – tag med Seierfitness på træningscamp til vores sportsresort Playitas på Fuerteventura. SeierFitness har arrangeret en uge der byder på den bedste træning for både krop og sjæl – b.la. yoga, core- og mobilitetstræning, cirkeltræning, TRX, boksning, løb, landevejscykling, svømning og meget mere. Turen er for alle, uanset om du er medlem af Seierfitness eller ej.
Om rejsen
Ugen byder på et træningsprogram med fællestræninger, sociale oplevelser og aktiviteter, hvor du selv kan vælge til og fra efter dit eget behov. Turen henvender sig til dig, der ønsker at ændre vaner, komme i bedre form eller bare gøre noget godt for dig selv. Træningen varetages af Seierfitness eget trænercrew, men vi vil også i fællesskab deltage i nogle af resortets mange spændende træningsmuligheder.
Hotel og mad
Vi kommer til at bo i herlige omgivelser lige ud til havet. På stranden lige nedenfor hotellet starter vi dagen med morgenstræk, og en gå- eller løbetur. Måske endda et havbad hvis vi er friske på det. Playitas råder over flere forskellige swimmingpools samt et olympisk svømmestadion, der er tennisbaner, spa afdeling, golfbane, fitnesscenter og masser af mulighed for at slappe af i solen. Vi spiser på hotellets restaurant buffet sammen, hvor der hver dag serveres lækre varierede retter. Vi anbefaler at man vælger helpension, så vi kan spise sammen hver dag, og du ikke skal bruge energi på “hvor eller hvad vi nu skal spise”.
Hvordan booker jeg og hvad koster det?
For at deltage på denne rejse skal du tilmelde dig denne specifikke rejse. Tilmeld dig rejsen ved at udfylde bookingformularen, som du klikker dig frem til her på siden i det blå felt ”tilmeld dig rejsen”. Du vil modtage din endelige booking 2–5 hverdage efter du har udfyldt formularen.
Program
Her kan du se det foreløbige program for ugen. Der kan dog forekomme ændringer.
Program