Sved på panden med Sarah Barløse

Deltag i en spændende træningsuge hvor du med garanti får sved på panden! Kom i kontakt med din krop og dine muskler og lær en masse, som du kan tage med dig hjem og benytte efterfølgende. Hos Sarah er en træning ikke bare ‘en træning’.  Det er en helhedsoplevelse og et skridt tættere på dit personlige mål. Sarah har en bred erfaring og mange uddannelser indenfor fysisk træning i bagagen, og du kan forvente et højt niveau af professionalisme.


Holdbeskrivelser

HIIT: HIIT står for “høj intensiv intervaltræning” og foregår i højt tempo i korte intervaller, hvor du får muligheden for at presse dig selv maksimalt. Der skiftes mellem øvelser som får pulsen højt op og syre øvelser.

Styrke: fokus på at styrke hele kroppen igennem forskellige øvelser. Træningen varieres fra gang til gang, og alle kan være med på deres eget niveau.

Booty: Fokus på at træne ben- og baldemuskulaturen samt at udføre øvelserne teknisk korrekt, hvor baldemuskulaturen bliver mest mulig aktiveret. Alle kan deltage.

Funktionel træning: Inspireret af øvelser inden for crossfit. Forskellige øvelser hvor hele kroppen bliver trænet godt igennem. Her kan alle deltage, uanset niveau.


Hvem kan deltage?

Vores Apollo Sports-hoteller passer alle der synes om en aktiv livsstil og rejser du alene, vil du aldrig være ensom. På et sportshotel er det altid let at finde nye træningsbekendtskaber og ligesindede. Følg med på en træningsrejse med et fuldspækket program og deltag i det du vil. Alle kan deltage i de forskellige hold, uanset niveau og du bestemmer selv tempoet undervejs. Fra 15 år.


Ugeprogram

Gæsteinstruktøren afholder 2-3 daglige træningspas, med undtagelse af ankomst- og afrejsedag. Programmet præsenteres på rejsemålet.


Hvordan booker jeg og hvad koster det?

Træning med vores gæsteinstruktører er gratis for dig, der bor på det aktuelle hotel i den aktuelle uge. Book rejsen som normalt til det aktuelle hotel i den aktuelle uge. Anvend det blå bookinglink her på siden. Der kræves ingen tilmelding for at deltage i træningen.

Info om ugen

Pris: Deltagelse i træningen er gratis, når du booker et ophold til det pågældende hotel i den aktuelle uge.

Dato & hotel:

Dette indgår:           

  • Alt træning med Sarah Barløse
  • Hotel & træningsresort i topklasse

BOOK DIN REJSE

Kontakt os: sports@apollorejser.dk

 


Om instruktørerne

Sarah

Sarah Barløse

’Mit navn er Sarah Barløse, jeg er bosat i København og arbejder til daglig som online coach. Min største glæde i livet er, at hjælpe andre mennesker. Jeg får energi til dagen når jeg kan se og mærke, at min viden skaber positiv forandring hos andre mennesker og det er et stort drive for mig i min hverdag. Det som motiverer mig til at træne, er den glæde og den livskvalitet jeg får ved at bevæge kroppen, få pulsen op og blive stærkere. Det giver en fantastisk energi at være fysisk aktiv og det elsker jeg!’

Sarah har arbejdet som personlig træner i 8 år og har en lang række uddannelser og kurser i bagagen. Fokus er primært på kvinder, balletræning & toning/opstramning af kroppen. 

Følg Sarah på instagram: @sarahbarlose

Læs mere om Sarah her

Sarah har følgende uddannelser:

  • Glute Lab Seminar med Bret Contreras
  • Muscle & Strength Seminar med Bret Contreras
  • Precision Nutrition level 1 coach
  • Certificeret rygestopvejleder
  • Professionsbachelor i Global nutrition and health
  • EHFA certificeret Anatomi og fysiologi
  • EHFA certificeret Fitness instruktør
  • EHFA certificeret Personlig træner
  • Poliquin international certification program (PICP) level 1 og level 2 coach
  • Biosignature level 1 coach
  • Certificeret smerteterapeut hos Smertevidenskab.dk
  • Body Composition Training Camp 2017 – Poliquin Group

Om hotellerne

Aqua Vista - powered by Playitas

På vores Apollo Sports-hotel Aqua Vista - powered by Playitas tilbydes alt, hvad du kan ønske dig af en komplet sol- og træningsferie hvor sundhed og velvære er i fokus. På hotellet er der flere nybyggede træningsområder samt et stort fitnesscenter med alt indenfor det nyeste udstyr. Du kan deltage i holdtræning hver dag, træne din serv på tennisbanen, spille padeltennis eller udfordre dig selv sammen med andre i vores crossfitbox.

 

Læs mere om Aqua Vista - powered by Playitas