Træning med Charlotte Kamp Thuesen
Deltag i en træningsuge med fokus på at det skal være sjovt at træne samt at der skal være plads til alle og enhver. Du kommer til at udvikle dig med garanti og blive bedre. Charlotte sørger for at programmet er sammensat så alle kan være med og at der samtidig bliver taget hensyn til niveauet og efterspørgslen fra deltagerne.
Holdbeskrivelser
WOD/CrossFit: På disse hold kan du forvente, at vi arbejder med forskellige olympiske løft - gymnastiske øvelser samt en god blandet workout hvor du får pulsen op. Der vil blive gennemgået alle øvelser fra start til slut.
HIIT: Høj intensitet intervaltræning. Med en masse sjove øvelser sat sammen, så du får hele kroppen kørt igennem med god styrke og høj puls.
Endurance: Høj puls - både i lange og korte intervaller - det er en blanding af løb, roning, bike, burpees etc.
Ugeprogram
Gæsteinstruktøren afholder 2-3 daglige træningspas, med undtagelse af ankomst- og afrejsedag. Programmet præsenteres på rejsemålet.
Hvordan booker jeg og hvad koster det?
Træning med vores gæsteinstruktører er gratis for dig, der bor på det aktuelle hotel i den aktuelle uge. Book rejsen som normalt til det aktuelle hotel i den aktuelle uge. Anvend det blå bookinglink her på siden. Der kræves ingen tilmelding for at deltage i træningen.