Dance Week med Kirstine Holm (founder af Crossdance™)
Skal du med til Rhodos i uge 37 og danse?
Crossdance Founder Kirstine Holm gæster Levante – powered by Playitas og du kan glæde dig til skønne og festlige dance fitness timer. Kirstine er kendt for sit enorme energiniveau og måde hvorpå hun formår at inkludere enhver deltager i dansefesten. Hun vil dele ud af sin erfaring fra da hun var elitesportsdanser og lære dig basistrinene.
Kirstine har været elitesportsdanser og kva hendes Crossdance samarbejder hun med mange af danserne fra Vild Med Dans i Danmark. Kirstines timer er for alle uanset niveau og erfaring. Med sin store erfaring som instruktør gør det Kirstine i stand til at tilpasse undervisningen til det ønskede niveau.
Holdbeskrivelser
Crossdance™ BASIC: Her får du den ultimative dance fitness workout, hvor hele kroppen bliver trænet igennem. Crossdance™ BASIC kombinerer flere fitnesselementer i en power-packed dance fitness time baseret på modulerne dance, bodytoning, cardio og balance. Modulernes rækkefølge er nøje sammensat, så du får den helt optimale træning. Vi danser efter den berømte Crossdance™ timeopbygning og krydrer det med samba, cha cha cha, vals mm. På din uge vil Crossdance BASIC bl.a. bære præg af forskellige temaeer – det kan være danske sange, girl power eller musical hits.
Vild med dans teknik: Måske du har set Vild Med Dans og er nysgerrig på de mange trin. Her kan du lære grundtrinene i samba, cha cha cha, jive, vals, tango og mange flere. Du behøver ikke en partner, vi danser alene og sidste dag gennemgår vi de forskellige ballroom danse vi har været igennem, som du får en koreografi til.
Bodytoning med egen kropsvægt: Vi træner hele kroppen ved kun at bruge egen kropsvægt. Kropsvægtsøvelser øger stabilitetskravene hvilket aktiverer mere muskelmasse samtidigt samt stimulerer din balance og koordinationsevner. Vi kommer hele kroppen igennem og jeg lover dig du vil kunne mærke dine muskler dagen efter – på den gode måde.
Hvordan booker jeg og hvad koster det?
Denne rejse er sammensat som en samlet pakke og du betaler en samlet pris pr. person. For at deltage på ugen skal du tilmelde dig. Tilmeld dig rejsen ved at udfylde bookingformularen, som du klikker dig frem til her på siden i det blå felt ”BOOK REJSEN”. Du vil modtage din endelige booking 2–5 hverdage efter du har udfyldt formularen. Rejser du alene vil der komme et enkeltværelsesgebyr oveni prisen.
Hvem kan deltage?
Alle kan deltage uanset niveau. Træningen bliver tilpasset til deltagernes niveau, så du kan sagtens deltage selvom du er nybegynder.