Calisthenics & Performance med Josephine Lydolph

Kom med og træn sammen med Josephine, som har en utrolig legende tilgang til træning og går meget op i bevægelsesglæde. Josephine vil gerne væk fra, at træning skal handle om at opnå et bestemt ydre. I stedet skal det handle om hvad man kan med sin krop, og hvad man gerne vil kunne med sin krop


Om rejsen

Josephine underviser både nybegyndere og øvede i håndstand. Hun gennemgår alt det tekniske bag håndstand samt forøvelser til den fritstående håndstand. Derudover vil hendes træning bære præg af calisthenics, træning med egen kropsvægt. Du vil blive udfordret på balance, styrke, udholdenhed samt forbedre din kropsforståelse. 


Holdbeskrivelser

Håndstand: Vi gennemgår teknik og dykker ned i helt basal viden omkring håndstand. Vi kommer til at lave mobilitetsøvelser og styrkeøvelser som skal forberede dig til din håndstand. Derudover vil vi gennemgå og øve en masse forøvelser til din fritstående håndstand. Er man let-øvet/øvet vil der være progressioner således at du også blive udfordret.

Calisthenics/fullbody: Fokus på at styrke hele kroppen igennem calisthenics inspirerede øvelser. Træningen varieres fra gang til gang og alle kan være med, da træningen tilpasses dit niveau. 

Calisthenics (skills): Vi arbejder med øvelser og forøvelser til statiske skills som fx L-sit, Elbow-lever, Handstand, m.m. Medbring et åbent sind og dit gode humør.

Mobilitet: Fokus på mobilitet. Vi kommer til at arbejde med både dynamiske, passive, PNF, og isometriske stræk med fokus på at forbedre vores mobilitet i hele kroppen.


Program

Gæsteinstruktøren afholder 2-3 daglige træningspas, med undtagelse af ankomst- og afrejsedag. Programmet præsenteres på rejsemålet.


Hvordan booker jeg og hvad koster det?

Træning med vores gæsteinstruktører er gratis for dig, der bor på det aktuelle hotel i den aktuelle uge. Book rejsen som normalt til det aktuelle hotel i den aktuelle uge. Anvend det blå bookinglink her på siden. Der kræves ingen tilmelding for at deltage i træningen.

Info om ugen

Pris: Deltagelse i træningen er gratis, når du booker et ophold til det pågældende hotel i den aktuelle uge.

Dato & hotel:
11.-18. november, La Pared - powered by Playitas

 Dette indgår:           

  • Alt træning med Josephine Lydolph
  • Hotel & træningsresort i topklasse

BOOK DIN REJSE HER 

Kontakt os:
Meil: sports@apollorejser.dk

 


Om instruktøren


 

Josephine L

’Jeg hedder Josephine Lydolph, er 24 år og er bosat i København. Til dagligt arbejder jeg som personlig træner i min egen virksomhed, Movement with Lydolph. Jeg underviser i håndstand, calisthenics, funktionel træning, styrketræning, mobilitet og personlig udvikling. 

Jeg motiveres af at hjælpe andre med at finde glæden ved bevægelse, samt at finde fysiske mål til at drive en til træning, fremfor altid at jagte et bestemt ydre. Det kommer sig af, at jeg i mine teenage år selv trænede for at opnå et bestemt ydre - og det var ikke lykken. I 2020 ændrede jeg mit perspektiv fuldstændig og fandt min træningsglæde igen ved at træne for performance og ikke for looks. Min træningsmotivation skyldes, at jeg hele tiden har et eller flere fysiske mål jeg vil forbedre, det samme prøver jeg at videreformidle til mine klienter. Jeg er tidligere teamgymnast og uddannet personlig træner og idrætslærer fra Paul Petersens Idrætsinstitut.’

Følg med på instagram og se mere om Josephine og hendes træning her: @josephinelydolph og læs mere om Josephine og movementwithlydolph her.

 


Om hotellet


 

La Pared - powered by Playitas

La Pared – powered by Playitas er hotellet for dig som ønsker en aktiv ferie og som samtidigt vil nyde afslapning ved havet. Hotellet ligger naturskønt i rolige omgivelser nær den smukke sandstrand La Pared som lokker nybegyndersurfere fra hele verden. Surfcenteret, som også tilbyder udlejning, har daglige kurser i bølgesurfing. Omgivelserne er perfekte for vandring, løb og cykling, og der er mange træningshold og aktiviteter at vælge mellem for dem, som vil have sved på panden.

Læs mere om La Pared - powered by Playitas »​