Yoga

Therece Rasmussen

Forkæl dig selv med en yogarejse til det skønne Grækenland

Hvis du ikke allerede elsker yoga vil du med garanti komme til det på denne yogarejse med yoga instruktør Therece Rasmussen.

Therece har sammensat et ugeprogram og guider dig igennem forskellige former for afspænding og yoga der tilgodeser hele kroppen. Undervisningen er tilrettelagt så alle kan deltage.


Om træningen/yogaen

Forkæl dig selv med en uge fyldt med blid og kærlig yoga til hele dig.

Der vil være mindst 12 timers blid Hatha yoga - en blanding af smidige samt styrkende øvelser - siddende, liggende og stående i harmoni med dit åndedræt. Derudover afspænding/opspænding, meditation samt en Yoga Nidra afspænding. Der er indlagt en yoga fri dag og det er selvfølgelig frit  hvor meget du deltager – det er din ferie.

Du vil opleve, at der er god tid til at fordybe dig og komme hjem i din krop – dette vil give dig en betragtelig antistress effekt og dermed et mentalt overskud, som du kan tage med dig hjem.


Hvem kan deltage?            

Alle kan deltage! Vores træningsrejser er velegnede til alle, der kan lide en aktiv ferie og en aktiv livsstil. Rejser du selv? På denne rejse er du ikke alene og på denne rejse er det let at møde andre ligesindede med samme interesse, uanset om du rejser alene, sammen med venner eller som familie. Kom og vær med på en uge fyldt med yoga, i dejlige omgivelser.

Dette har tidligere deltagere sagt

Anmeldelser fra deltagerne på Thereces yogarejse i 2021:

"En fantastisk veltilrettelagt Yoga-uge med plads til fleksibilitet og ønsker fra os deltagere💙💚💛💜💖

  • Hensyntagen til den enkelte deltagers skavanker og behov
  • tilpas med udfordringer, `voksende` i løbet af ugen
  • Mange gode øvelser med hjem
  • Dejlig hensyntagen yoga hvor alle kan deltage"

"Kommer gerne igen - kærlig hilsen Karin"

"Jeg har været på yogaferie tidligere, - denne gang var min 3. yogaferie og uden tvivl, den bedste😍 "

"Therece er et skønt og nærværende menneske med en meget fin fornemmelse for, hvor "folk er" og hvad de formår og har brug for. Så en meget afstemt yoga i smukke omgivelser. Samtidig er Therece meget alsidig og har overrasket med særlige skønne indslag, som har inspireret og styrket mig personligt."

"Jeg vil give, både stedet og Therece mine varmeste anbefalinger og vil meget gerne deltage en anden gang"

"Det er første, men ikke sidste gang jeg tager på Yogaferie. Therece er god til at inspirere og motivere - og har øje for hver enkelt deltager. Som ugen gik blev jeg mere og mere tilfreds med mig selv og håber jeg får lavet de øvelser som Therece havde planlagt vi skulle tage fat på, når vi kom hjem🙏"

"De bedste anbefalinger herfra"

Pris fra: 6 598,- pr. pers. 

Dato og hotel:

20.-27. maj 2024, Hotel Mega Ammos UDSOLGT!

16.-23. sep 2024, Hotel Mega Ammos UDSOLGT!

Afrejse fra: København, Billund

Inkluderet:

  • Fly tur og retur 
  • Mad på flyet
  • Transfer tur/retur på rejsemål
  • Bagage 1 stk + Håndbagage 1 stk.
  • Delt dobbeltværelse
  • Morgenmad på hotellet
  • Undervisning i henhold til Therece Rasmussens uge program.
  • Apollo rejselederservice

*Enkeltværelsestillæg på 2.300, - pr. person

Mail: grupperejser@apollorejser.dk


Om instruktøren


 

Om Therece Rasmussen  

Therece har praktiseret yoga i mange år, er stadig nysgerrig og opsøgende omkring nye tiltag. Therece har undervist i over 30 år, som helt ung i Jazzballet, senere i motion for mænd, kvinder og børn og i dag er det yogaen som for Therece er:  en nødvendighed – den er forebyggende, vedligeholdende og udviklende for både krop og sjæl.

Therece er oprindelig uddannet socialpædagog med efterfølgende uddannelse i mindfulness (MBSR), kropsterapeut BodyNamic og NLP Coaching Practitioner. Kan desuden give akupunktur NADA behandling.

 


Om hotellet


 

Mega Ammos

Mega Ammos er et hyggeligt familiedrevet hotel, der ligger nær en af Sivotas bedstre strande. Her er du omgivet af oliventræer og har smuk udsigt. Høj kundetilfredshed i kombination med en varm og personlig atmosfære gør, at Mega Ammos er et medlem af vores Apollo Mondo Local-hoteller.