Yogarejse med massage – aktiv velvære for krop og sind

Tag på en dejlig yogarejse med Sine Nordbo til skønne Sivota Retreat - Powered by Playitas i Grækenland. Fra den 5. september 2022. Vi laver solhilsen mens solen står op, og starter dagen med ro i sjælen, mens vi nyder de skønne omgivelser.
 

Om yogarejsen med Sine

På denne yogarejse får du nærværende undervisning i skøn Hatha-yoga, hvor vi arbejder med åndedrættet. Vi berører både det restorative, og arbejder med flow. Alle lektioner afsluttes med 15 minutters ro og afslapning. Der undervises i Hatha-yoga 2 gange dagligt, morgen og eftermiddag. Derudover får du en af dagene på egen hånd, hvor du fx kan prøve nogle af hotellets mange træningsfaciliteter eller dyrke vandsport. Vi vil forsøge at lave yoga på stranden, eller et andet passende sted, i den smukke solopgang en eller to gange i løbet af ugen.

I løbet af ugen vil der være én times massage, som også kan deles op i to halve timer. Der tilbydes velvære-massage eller dybdegående fysiologisk-massage på stranden eller et andet skønt og afslappende sted.

Ferien er din, så i løbet af dagen vil der være rig mulighed for solbadning eller dyrke sport og deltage i holdtræning. Læs også mere om hotellets Sports Inclusive-pakke. Tag på opdagelse i den smukke skærgård i en kajak eller tag på en frisk mountainbike tur i det fortryllende landskab. Du kan også gå på opdagelse i den lille by Sivota, som har et passende udbud af småbutikker og gode restauranter, hvor du fx kan nyde en frokost i havnen.  Hvis du har lyst, kan du deltage i fælles middag om aftenen med de andre deltagere på holdet.

Tager du familien, din ven eller veninde med, behøver de naturligvis ikke dyrke yoga, men kan i stedet vælge at benytte sig af hotellets øvrige faciliteter.


Hvem kan deltage?

Alle kan deltage i de forskellige hold, uanset niveau. Fra 15 år.

Ugeprogram

Yogarejsens program vil blive oplyst ved ankomst og vil bestå af daglig yoga - morgen og eftermiddag. Torsdag er fridag, hvor du kan udforske Sivota eller hotellet på egen hånd.


Medbring gerne egen yogamåtte, ellers kan de købes på hotellet. Der findes også mulighed for at låne en yogamåtte.
Programmet er foreløbigt, og tiderne kan justeres afhængig af vejr og faciliteter.

Hvordan bestiller jeg, og hvad koster det?

Denne rejse er sammensat som en samlet pakke og koster fra 10.399,- pr. person, når to personer deler værelse. Du bestiller ved at udfylde tilmeldingsformularen. Begrænset antal pladser.

Pris fra 10.399,-

Yogarejse for Krop & Sind med Sine Nordbo

Dato: 5.-12. september 2022

Afrejselufthavn: København kl. 17.30 og Billund kl. 07.10

Hotel: Sivota Retreat - Powered by Playitas

Dette er inklusiv:

  • Charterfly tur/retur
  • Bagage (20kg)
  • Lufthavnstransfer
  • Mad på flyet
  • Bungalow Superior med terrasse og havudsigt*
  • Halvpension på hotellet
  • Holdtræning/undervisning ifølge program
  • Hotel- og træningsanlæg i topklasse
  • For alle niveauer - alle kan deltage
  • Træning, sol og samvær

*Enkeltværelsestillæg kr. 2.200,-

Spørgsmål? Send os en mail.

Tilmeld dig her!

Se alle vores træningsuger og holdtræninger

 

Se holdbeskrivelse her

I vil blive præsenteret for asanas med flow samt restorativ yoga som placerer kroppen i hvile uden anstrengelse. Kroppen ”åbnes” og smidiggøres. Du får også 1 times fysiologisk sports/velvære massage i løbet af ugen, som er inkluderet.

Vi arbejder primært efter principperne i Hatha yoga samt genskabelse af balance mellem krop og sjæl. Hatha dækker over den fysiske yoga praksis og langt de fleste yogaformer der bliver undervist i.
I den vestlige verden er den overordnede kategori Hatha yoga. Vi har fokus på styrke, udholdenhed, fleksibilitet og indre ro. 
 

Om instruktøren og hotellet


Yogarejse

Om Sine

Sine har 30 års undervisningserfaring, de sidste 5 år som Hatha yoga instruktør. Hendes praksis er jordnær og uhøjtidelig. Hun har fokus på åndedrættet gennem hele klassen og kombinerer teori med praksis.                                                                                                                                                                                                                                                                                                              

Yogarejse med massage

Om Brian

Brian er uddannet fysiologisk sports massør med et holistisk syn. Han laver enten velvære massage, hvor hele kroppen behandles eller massage på en specifik muskelgruppe, hvor man kommer et lag dybere ned i muskulaturen. Behandlingen vil altid være tilpasset den enkeltes behov og ønsker.

Sivota Retreat - powered by Playitas

Sivota Retreat - powered by Playitas er et nyrenoveret og unikt hotel beliggende i Sivota på det græske fastland, placeret i naturskønne omgivelser. Hotellet tilbyder en bred vifte af træningsfaciliteter med blandt andet et nybygget fitnesscenter med frivægte, maskiner og cardiomaskiner, tennis- og padelbaner, samt et cykelcenter. Vores powered by Playitas-hoteller garanterer et højt niveau på alt lige fra service til sportsinfrastruktur, træning og sund mad for såvel aktive feriegæster som professionelle og eliteudøvere, og på dette hotel får du også Sports Inclusive.

Læs mere om Sivota Retreat - powered by Playitas »​