Om fartøjet

Spring Tours har en flåde, som består af flere elegante, klassiske krydstogtskibe med fire dæk og med plads til ca. 100 passagerer. Skibene varierer i størrelse, men er ellers meget ens. Efter en dag i land med interessante udflugter og mange nye indtryk, er det skønt at komme tilbage til båden, nyde de komfortable faciliteter, den gode mad og den fremragende service. Bådene har store soldæk med solstole, poolbar og en lille pool, samt håndklædeservice. Fra dækket kan du beundre livet langs flodbredden. Når aftenen kommer, så er det helt specielt at sidde under den smukke, stjerneklare himmel med en drink og bare nyde tilværelsen.

Atmosfæren om bord er uformel og intim, med et serviceindstillet personale, som gør sit yderste for at gæsterne skal trives. Skibene har lyse, hyggelige fællesområder, som er indrettet med klassiske skibsdetaljer. Receptionen er indrettet med Chesterfield sofaer. Den er åben 24 timer i døgnet og tilbyder telefonservice og deponering af værdisager (mod betaling). Om bord er der en lille gavebutik, som sælger souvenirs og galabeyas – den traditionelle egyptiske beklædningsgenstand. Salonen er et hyggeligt samlingssted om aftenen, og her er der lettere underholdning med indslag som galabeya-aften, hvor man fester på egyptisk vis.

I restauranten serveres der internationale og lokale retter som buffet til morgenmad, frokost og middag. Maden er velsmagende og varieret, og der tilbydes også et assorteret udvalg af egyptiske og internationale vine.

Spring Tours' skibe har rummelige udvendige kahytter med store vinduer. Kahytterne har en fin indretning i klassisk stil og bad med brus/toilet. Her har du alle nødvendige faciliteter som aircondition, hårtørrer, minibar og tv (med satellitkanaler som virker når skibet ligger ved kaj).

Fakta om fartøjet

Antal passagerer 90-140
Bredde 13-14 meter
Længde

63-72 meter