MIkaela

Sådan er der på Fuerteventura under Corona

Vil du også gerne vide, hvordan det er på Fuerteventura netop nu? Vores destinationschef Mikaela Virtanen, som bor på øen, fortæller...

Denne artikel er opdateret 28. juni 2021, og opdateres løbende over sommeren. Læs mere om regler og rutiner omkring Covid-19 ved indrejse til Fuerteventura her.

-              Atmosfæren på Fuerteventura er god, hverdagslivet er mere eller mindre normalt men med lidt færre turister end før, og alle på øen glæder sig til, at turismen kommer rigtigt i gang igen. Gæster, vi har talt med, der er på vej hjem, siger, at de har følt sig trygge her på Fuerteventura, siger Mikaela Virtanen.

Fra og med nu er det ikke længere et krav at bære mundbind udendørs, når man kan holde en afstand på 1,5 meter. Det er dog altid en god ide at medbringe et mundbind, som man kan tage på, hvis man er udendørs og havner i en situation, hvor afstand ikke kan holdes.

Novair fly Vidste du, at luften i kabinen udskiftes hvert 3. minut? Flyproducenterne har fundet ud af, at luftkvaliteten om bord med hensyn til filtrering og renhed overgår kravene til operationsstuer på hospitaler.

Ankomst & transfer

Som altid er sikkerheden det vigtigste om bord, og at flyve nu indebærer mange ekstra sikkerhedstiltag. Fx skal både du og kabinepersonalet bære mundbind under hele flyvningen, og du skal helst sidde på din plads, under hele flyveturen. Hvis du vil vide mere om, hvordan det er om bord på Novair netop nu, kan du læse en statusrapport fra Novair, hvor vores kabinechef fortæller om situationen netop nu.

–       Eftersom der ankommer færre fly til Fuerteventura netop nu, er ankomsten til Fuerteventura nemmere. Der er masser af plads, og det er let at holde afstand, siger Mikaela Virtanen.

Vores egen børneklub Club Polly & Mino Vores egen børneklub Club Polly & Mino på Playitas Resort.

På vores hoteller og børneklubben

Det er færre gæster end normalt på hotellerne, hvilket betyder, at det er let at holde afstand. De fleste faciliteter har åben, og man får samme service som altid. Forskellen er, at en del faciliteter kan være lukket pga. for få gæster på hotellerne eller restriktioner fra regeringen (fx spa).

-               På De Kanariske Øer har vi forskellige niveauer baseret på smittetal, og hvis niveauet ændres, kan der også ske ændringer med faciliteter og service, siger Mikaela. Dette kan fx påvirke buffeterne på hotellerne. Et lavere niveau betyder, at det er tilladt at tage maden selv, mens et højere niveau kræver, at maden bliver serveret af personalet.

Alle hoteller har tydelige markeringer på gulvet, som påminder om at holde afstand, og der findes håndsprit flere steder på hotelområderne.

I vores børneklub Club Polly & Mino på Playitas Resort arrangerer vi alle aktiviteter udendørs og så vidt muligt sørger vi for, at børnene ikke deler udstyr/legetøj. Fx får man sine egne farver, som man bruger hele dagen, og når dagen er slut, rengør personalet farverne, så de er klar til næste dag. Hvis der er ting, der skal deles, så skal børnene vaske fingre en ekstra gang inden. 

-          Da vi er på et af Europas største sportshoteller, så er bevægelse og motion meget vigtigt i vores børneklub, og derfor har vi næsten altid, også inden pandemien, arrangeret majoriteten af vores aktiviteter udendørs og rundt omkring på hele resortet, siger Mikaela.

Playitas Resort foregår al holdtræning udendørs og med så lidt udstyr som muligt. Det betyder, at man kan træne uden mundbind. I stedet for at låne en træningsmåtte før hver træning, låner du en måtte fra hotellet mod et depositum, som du får tilbage i slutningen af ​​ferien, når måtten returneres. På træningsområderne er der markeret, hvor man skal stå for at sikre, at alle holder en afstand på mindst 2 meter. Hvis der bruges udstyr under træningen, rengør alle sit eget udstyr efter træningen. Den eneste træning, der må foregå indendørs, er træning på egen hånd i fitnesscenteret, og hvor alle skal bære mundbind. En del maskiner er afskærmet for at sikre afstanden inde i fitnesscenteret.

Sociale sportsgrene som fodbold, basket og volleyball er tilladt igen fra og med 28. juni. Se træningstider på ugeskemaet eller lån en bold og spil sammen med din familie eller de venner, som du rejser sammen med.

Playitas Resort har indført en række restriktioner, for at undgå unødig kontakt og smittespredning. Læs mere her.

Strand Fuerteventura På Fuerteventura findes der masser af fantastiske strande, som bare venter på at blive oplevet.

På strandene

Fuerteventura er kendt for sine mange strande, og lige nu er der masser af plads på de forskellige strande. De fleste af strandene på Fuerteventura er naturlige strande og har ingen solstole og parasoller, men på strande hvor der er solstole og parasoller er der sørget for, at der er 2 meter mellem solstolene, plus at de rengøres efter brug.

-    I weekenderne kan der være lidt flere mennesker på strandene, da de lokale også gerne tilbringer sin fridag på stranden. Men som regel er der ingen trængsel, siger Mikaela Virtanen.

Nu er det ikke længere et krav at bære mundbind udendørs, som fx på stranden eller ved poolområdet, men man skal stadig huske at holde afstand. 

Cykling på Fuerteventura Vær aktiv på ferien! Lej en cykel og udforsk øen på egen hånd eller tag med på en af vores populære udflugter.

Udflugter

Vi har udvalgt udflugter, hvor man tilbringer dagen udendørs i den friske luft, samt ture, hvor man er i mindre grupper. Vi har stadig et bredt udbud af udflugter for den, som vil opleve mere under sin ferie.

-            Den mest populære udflugt netop nu er Jeepsafari på Jandiahalvøen, siger Mikaela Virtanen. Her udforsker man det fantastiske naturbeskyttede område med utrolige udsigter over bjerge og sandstrande.  

En anden populær udflugt er vores børnevenlige vandring med geder, hvor man går sammen med de tamme geder i det golde landskab. En unik oplevelse som man ikke må gå glip af under ferien på Fuerteventura. Begge udflugter foregår i smågrupper på ca. 3-6 personer.

Her kan du læse mere om alle vores udflugter på Fuerteventura.

De fleste butikker og restauranter er åbne som sædvanligt De fleste butikker og restauranter er åbne som sædvanligt.

Restauranter og shopping

Størstedelen af restauranterne har åbent som normalt nu. Hvis man er et større selskab, kan det være en god ide at reservere et bord inden. Restaurantejerne skal sikre sig, at der er god afstand mellem bordene, og derfor er der færre borde end normalt på alle restauranter. Traditionelle menuer findes ikke længere, men i stedet er der en QR-kode, som du scanner for at få menuen på din mobil. På nuværende tidspunkt er det tilladt at sidde 4 personer ved samme bord indendørs og 6 personer udendørs, men hvis smitteniveauerne, der styrer restriktioner og love på De Kanariske Øer forhøjes, kan dette ændres. Pt. skal alle restauranter og barer lukke ved midnat. 

-          Størstedelen af alle butikker har åbent som normalt nu, og selv om en del mindre butikker stadig er lukkede, er der masser af muligheder for shopping, siger Mikaela Virtanen. 

Markederne er begyndt at komme tilbage, men der findes ikke lige så mange som før. En gang om ugen er der marked i Costa Calma og i Morro Jable, men tjek gerne med rejselederne på destinationen for nøjagtige dage, og for at være sikker på, at der ikke er sket ændringer.

Corralejo

Vaccinationsstatus på Fuerteventura

På De Kanariske Øer kan alle, som er ældre end 16 år ansøge om vaccinationstid, og netop nu er de i gang med at vaccinere alle 30-40 år. Alle, som arbejder i sygehusvæsenet, politiet, brandvæsenet og skoler, er allerede blevet vaccinerede.

Det et lettest og hurtigst at blive testet hos en privat læge. En antigen-test koster ca. 50 EUR og en PCR-test ca. 140 EUR. Hvis du har mistanke om, at du er smittet med Covid-19, skal du kontakte Apollos rejseledere på destinationen, som hjælper dig med proceduren.

Læs mere om at rejse trygt i Spanien.


Tips & Inspiration

Læs mere om hvorfor det er trygt at rejse med Apollo, find dit favoritrejsemål på Fuerteventura eller læs mere om vores sportshotel Playitas Resort.

Apollo er det trygge valg

Her kan du læse mere om, hvad der er inkluderet, når du booker og rejser sammen med os.

Læs mere

100% træning på Playitas Resort

På Playitas Resort kommer du aldrig til at kede dig! Her venter træningsmuligheder for både professionelle og hverdagsmotionister ,et skønt klima, sol og strand, pools, restauranter, barer og et opmærksomt personale.

Læs mere om Playitas Resort

Rejser til Fuerteventura

På Fuerteventura venter kilometerlange sandstrande, hyggelige byer og spektakulær natur. For dem, der ønsker en aktiv ferie, findes det populære træningsresort Playitas Resort.

Læs mere og book