Tag lokalbussen
På Madeira er det både billigt og nemt at komme rundt med de lokale busser. Der er et veludviklet bustrafiknetværk, der dækker det meste af øen. Indenfor Funchal ruller de brandgule busser - Horarios do Funchal. Hvis du skal besøge den botaniske have, kan du tage busserne 29, 30 og 31 og til Monte kører busserne 20, 21 og 22. Mellem Lido-området og centrum kan du hoppe på busserne 1, 2, 4 og 6. Du kører med busserne noget billigere, hvis du køber en dagsbillet eller et "girokort" i forvejen. Rodoeste-busserne kører til vestsiden af øen, og SAM-busserne skal du tage, hvis du vil mod øst.
Shop løs
Ikke langt fra hotellerne i Lido-området finder du det største shoppingcenter Forum Madeira. Her er der over 80 butikker, hvor du kan finde alt fra tøj til elektronik. Shoppingcentret er åbent mandag-torsdag kl. 10.00-23.00. I weekenden er det åbent til midnat. God shopping!
Adresse: Estrada Monumental 390, 9004-568 Funchal.
Mere shopping
På La Vie venter ca. 70 butikker på et 16.000 kvm område - her finder du det meste. I shoppingcentret er der et apotek, der er åbent dagligt kl. 09.00-24.00, et stort supermarked og en bred vifte af restauranter. På La Vie finder du alt fra mærketøj til elektronik, og der er altid noget at finde på, selv for de mindste i familien. Beliggende i centrum af Funchal, ca. 150 meter fra rundkørslen ved Santa Catarina Park og Marina Shopping Centre. La Vie er åben hver dag, kl. 09.00-22.00. Adresse: Rua Dr. Brito Câmara, nr. 9,9000 - 039 Sé, Funchal. Tlf.: + 351- 291 215420.