Mere om rejsemålet
Smukke Kroatien
I Kroatien kan du altid se frem til en dejlig ferie. Den smukke Makarska Riviera lokker med mange hyggelige byer og spændende udflugtsmål. Hvar er den mest solsikre ø langs kysten, og byder på mange oplevelser som f.eks. den populære musikfestival, som foregår hele højsæsonen.
Historiens vingeslag møder du i Dubrovnik – den smukke by på UNESCOs Verdensarvsliste. På Romana Beach Resort, der er blandt vores Apollo Mondo Family Resorts, venter svømmeskole, børneklub, god og sund mad samt fine træningsmuligheder.
Smuk og varierende natur i Kroatien
Kroatiens dramatiske natur er fantastisk smuk. Her er der betagende høje bjerge, turkisblåt vand, grønne pinjeskove og en skærgård med over tusind øer. Tag med på en af vores udflugter og se det smukke landskab helt tæt på. Du kan også rejse med os på et krydstogt i Kroatien, og sejle mellem de skønne øer i en af verdens smukkeste skærgårde.
Skønne svømmeture i Kroatiens klare vand
Vandet i Kroatien anses for at være det reneste i Europa, og byder på mange skønne, svalende svømmeture. Du kan nyde solen på en af klipperne på de fine småstensstrande eller fra store moler med stiger ned i havet.
Gode priser på ferien til Kroatien og noget for alle
Kroatien er et prisbilligt rejsemål, og er billigere end de fleste andre lande i Europa. Her kan du unde dig og dine kære rigtig god mad og skønne vine, uden at tømme pengepungen. Landet har et varieret udbud, som falder i de flestes smag: gode vandrestier, forskellig slags vandsport, vingårde, god mad af høj klasse, bådudflugter, sol og skønt vand. Hvis du er eventyrlysten, så er der meget at opleve blandt de charmerende små byer.
Weekendtur til Dubrovnik
Dubrovnik er mere end bare sol og vand. Byens historie, de små stræder og vidunderlige bygninger er en oplevelse i sig selv. Med Apollo kan du booke en weekendtur og vælge blandt et større udbud af hoteller og flytider. Se mere her.