Mere om rejsemålet
Milano i det nordlige Italien er landets næststørste by og rummer alt dét, som en storby skal tilbyde. Her finder du førsteklasse shopping, nogle af verdens mest kendte kunstværker og fodboldholdhold som spiller i de høje ligaer. Derudover er der ikke langt til skibakkerne i Alperne og den smukt beliggende by Como ved Comosøen.
Shopping
At Milano er en af verdens største modebyer ved de fleste. Gaderne Via Monte Napoleone og Via Della Spiga er shoppingkvarterenes hjerte, og her ligger alle de store modehuse og designerbutikker på række. Dolce & Gabbana, Hugo Boss, Prada, Chanel, Vercace, Armani – listen er lang. Galleria Vittorio Emanuele II er et af verdens største shoppinggallerier og er besøget værd, uanset om du skal købe noget eller ej. Udover butikkerne så er her også smukke malerier og en forbløffende arkitektur. Hvis du vil finde designertøj til billige priser, så skal du tage til Serravalle Scrivia, som er en af Europas største outlets.
Seværdigheder i Milano
Midt i Milanos centrale kerne, finder du den 147 meter lange gotiske katedral Duomo di Milano, som rummer 40.000 mennesker. En kort gåtur derfra ligger det verdensberømte operahus Teatro alla Scala, bedre kendt som La Scala.
Hvis du er kunst- og designinteresseret, så har Milano meget at tilbyde. Leonardo Da Vincis verdensberømte mesterværk ”Den Sidste Nadver” finder du i klostret Santa Maria delle Grazie. Sørg for at reservere en tour på forhånd. På Pinacoteca Di Brera finder du Milanos største kunstsamling med værker af blandt andet Rafael og Caravaggio. På designmuseet Mantegnac er der først og fremmest italienske møbler og apparater.
Fodbold
I Milano er fodbold nærmest en religion i sig selv, og byens stadion er absolut besøget værd, hvis du elsker fodbold. Både Inter og AC Milan har opnået fremgang i både nationale og internationale ligaer. Vi kan anbefale dig at se en af kampene på hjemmebanen Stadio Giuseppe Meazza, også kaldet San Siro.
Restauranter og byliv i Milano
Det italienske køkken forbindes frem for alt med pizza og pasta, men bestil også gerne en risotto Milanese, som er en klassisk milanesisk ret bestående blandt andet af safran. En aften ude i Milano bør starte tidligt på en af Milanos mange barer og indeholde aperitivo, også kaldet ”happy hour”. Når du køber noget at drikke til en pris af ca. seks euro, så serverer barerne og restauranterne gratis fingermad, som kan bestå af pasta, risotto, pølser, grillede grøntsager, omeletter og meget mere.
Rejselederservice
Når du bestiller en rejse til Milano, bestiller du på egen hånd via vores fleksible rejser. Dette betyder, at der på destinationen ikke vil være rejselederservice. Med vores fleksible rejser pakker du selv fly og hotel over hele verden med pakkerejsegaranti.