SMÅ ØER af lykke

En lille græsk ø har alt det, du skal bruge til en vellykket ferie. Du lærer hurtigt både øen og dens indbyggere at kende. Den indbyder og omfavner – med sit krystalklare vand og varmende sol.

Hele Grækenland dufter af oregano, og på de små øer er duften endnu tydeligere. Vi tager på en tidsrejse. For 27 år siden var jeg her på den lille taverna Perama på Naxos. Meget er stadig det samme, og en del har ændret sig. Men duften er den samme. Det er let at tro, at ændringerne har været til det dårligere, men det er ikke tilfældet. Dengang, for 27 år siden, måtte man gå, hvis man ville fra byen til den dejlige strand. I dag går der en bus. Dengang var der kun en enkelt taverna mellem byen og stranden. Nu er der flere at vælge mellem, og der ligger også et par stykker på stranden – som byder på både skygge, veltilberedt frokost og middag. De små græske øer er modnet. Udbuddet er blevet bedre. Men den lille, ægte og typiske græske følelse og stemning er her stadig. Det er sjælen på disse små øer.

Det er tidlig morgen i havnen. Øens gæster er ikke vågnet endnu. Øboerne og tavernaerne, som ligger som perler på en snor langs havnepromenaden, er derimod vågnet. Her fyldes vogne med is og frisk fisk. Blæksprutter hænges til tørre i solen. Her er ingen morgenstress, bare behagelige morgenstunder. På det lille ouzeri Baletta har en flok ældre mænd samlet sig. De taler længe og bevæger fingrene hen over de karakteristiske perlebånd i en hurtig og ubevidst fingerleg. På dette tidspunkt drikker man stærk, sød kaffe. Og hvis man kommer forbi ved middagstid, er der garanteret ouzo i glassene. Der er ingen tvivl om, at mændene kender ejeren, for han tager sig tid til en sludder med sine gæster - og også med mig. Den lille restaurant har været drevet af den samme familie i tre generationer. Ejeren er stolt over både sin restaurant og sin smukke ø. Her er alt, hvad man kan ønske sig – havet og bjergene. Her dyrker man sine egne grøntsager og avler både køer og får. Øen er næsten selvforsynende, når det handler om råvarer. Det varer endnu et par timer, inden tavernaernes frokost- og middagsgæster dukker op. Og disse rolige timer er grækernes timer. Øboerne ordner deres ærinder, morgensludrer både på caféer og ved gadekrydsene. Der dufter forførende af nybagt brød og frisklavet kaffe.

Når solen begynder at bage ned over havnen, er der stadig lidt køligere i de små smalle gyder i den gamle by. Så gåturen fortsætter længere ind og længere op. Der er også påfaldende roligt her. Små butikker med souvenirs, sandaler, tasker og forskellige strandartikler ligger side om side med grønthandleren og den lille madbutik. Her i de charmerende gyder og stræder fortsætter hverdagslivet hele dagen. Først til aften blandes byens beboere med turister, som vandrer rundt i sandaler og leder efter den perfekte restaurant. Der er en del at vælge mellem i de smalle gyder og stræder – lige så pittoreske som på postkortene med vinranker som tag.

Vi forlader bylivet og begiver os til stranden. Hvilken skal vi vælge i dag? Den nærmeste ligger kun et stenkast fra havnen. De græske børn bader gerne fra klipperne for enden af havnepromenaden. Men det er ikke noget for os. Vi vil have fint, blødt sand mellem tæerne og turkisblåt hav, som funkler livgivende. Ikke alt for mange mennesker, men alligevel må der gerne være lidt bekvemmeligheder. Det er skønt at ligge på en solstol. Det er dejligt med en svalende parasol. Og det er frem for alt luksus at slippe for at bære det hele med ned på stranden.

 

Det bliver stranden, som ligger lidt uden for byen, og som har tre forskellige navne. Jo længere væk fra byen, desto færre mennesker og længere mellem solstolene. Så det er bare om at vælge det, man bedst kan lide lige i dette øjeblik. Hvis man gerne vil have lidt aktivitet, er det også en mulighed. Kitesurfing bliver stadig mere populært i Grækenland, og de fleste øer har en speciel kitestrand, hvor betingelserne er bedst, og hvor de rutinerede og de læreivrige kan mødes.

Vi vælger stranden midt imellem, hvor den usynlige grænse går mellem Agia Anna og Plaka, samme strand som for 27 år siden. Lige her er sandet ikke sand, men små, guldfarvede og velslebne sten. Så små, at de næsten føles som sand, men ikke helt. Den bedste strand, hvis jeg skal vælge.

Når eftermiddagssolens bløde og varme lys kæler ned over stranden, har man ikke lyst til at forlade den. Nu er vandet dejligst og solen blødest. Snart hviler den i horisonten. Vi afslutter dagen på en af tavernaerne på stranden. Så vidunderligt at se dig igen, Naxos. En fantastisk lille ø, som alligevel er den største i sin øgruppe, Kykladerne. Jeg er så lykkelig over at være tilbage, 27 år senere – jeg er modnet og er dig uendeligt taknemmelig for, at du også er det. På en helt igennem perfekt måde.

 

Strande

Vi starter i Naxos by og følger kysten sydpå.

Agios Georgios. Hvis du går mod syd, starter stranden der, hvor havnen slutter. Ved stranden ligger der mange hoteller. Her er lavvandet, og sandet er finkornet. En helt igennem perfekt strand til børnefamilien. Her er al den service, man kan ønske sig, med forskellige vandaktiviteter, solstole, beachbarer og tavernaer.

Agios Prokopios. Næste strand ligger omkring fem kilometer fra havnen og er en af de mest populære strande på øen. Den er udpeget til Grækenlands tredjebedste strand! Her kan du vælge at leje en solstol eller lægge dig direkte på stranden. Der er både livligere områder med vandsport og lidt roligere steder langs den to kilometer lange strand.

Agia Anna. Forsæt sydpå, så kommer du til Agia Anna, som er en bred og vidunderlig strand med både klitter og cedertræ, som giver dejlig skygge. Den lille sti fra Agios Prokopios tager dig forbi en lille kirke og flere små charmerende vige. Hvis du er tidligt ude, kan du få en helt for dig selv. Og der er aldrig langt fra stranden til en hyggelig taverna. Også her finder du forskellige former for vandsport.

Plaka. Agia Anna bliver til Plaka, og her bliver stranden lidt bredere og endnu smukkere. Havet er blændende turkisblåt. Nogle steder har stranden det mest finkornede sand, man kan ønske sig, andre steder består den af små fintslebne sten.
Du skal bare vælge det, du bedst kan lide. Der er masser af plads til alle, både hvis du vil leje en solstol eller ligge for dig selv. Langs den lange strand er der flere små og hyggelige tavernaer med borde på stranden.

Mikri Vigla og Orkos. Det her er surfernes strand. En meget smuk strand med en dramatisk klippeformation, som adskiller Mikri Vigla fra Orkos, der til gengæld er en forlængelse af Plaka. Det er her, kitesurferne samles, men du behøver ikke være bidt af sporten for at nyde tilværelsen her, hvor vandet om muligt er endnu mere turkisblåt.