Phuket på den rigtige måde

Ikke langt fra dit hotel venter et andet Phuket bare på at blive opdaget. Med små hyggelige strande, spændende kultur og anderledes oplevelser i den thailandske hverdag.

Havets bølger ruller langsomt ind få meter foran mig. De lune vinde varmer sjælen, på mange måder. Jeg sidder på ”Lindas Seafood”, en lille og enkel restaurant på den charmerende Nai Yang-strand nord for Phuket. På bordet står en tallerken med lækre, friske skaldyr og en frisk, svalende frugtdrik. Rundt om mig breder denne mangefacetterede halvø sig ud – et vidunderligt rejsemål, som har utroligt meget at byde på!

I Phuket bor man godt og bekvemt i de store turistområder, hvor Apollos hoteller ligger. Og det bedste er, at det er så enkelt at kombinere med alle de oplevelser, som findes her, lige rundt om hjørnet!

Det giver en skøn følelse af frihed at stoppe en tuk tuk eller taxi uden for hotellet om formiddagen og tage af sted. At rejse langs kysten på Phukets vestlige side er en dejlig oplevelse. Som overalt på øen er naturen storslået, og her finder man de vidunderlige strande Bangtao, Laem Sing, Surin og Nai Yang, som lever en hyggelig tilværelse i skyggen af de større ”storebrorstrande”. Længere sydpå ligger Nai Harn og venter på os, som søger et endnu roligere Phuket. Her er det skønt at slappe af en dag, se på bådene og nyde den frodige, tætte indramning af den hvide strand. Thailænderne selv tager gerne til Nai Harn og bader, og det kan læses som en god anmeldelse! Det er let at trives her, i det krystalklare vand eller på en sarong i det varme sand, hvor timerne bare kan glide af sted i behageligt selskab med en paperback.

På restauranterne ved stranden serveres alt, man kan drømme om, når det gælder thaimad. Slå dig ned i en bambusstol, nyd de stegte grøntsager i østerssauce, grillede skaldyr, kylling i karry, eller hvad du nu har lyst til – og lad blikket glide ud over havet. Lige ved siden af ligger en lille hyggelig by, eller rettere en lille, charmerende bygade, som er omkranset af farvestrålende frugtstande og små butikker.

For at opleve al den spændende kultur, som Phuket bugner af, anbefaler vi at tage med på nogle af Apollos spændende udflugter – som ”Vores elskede Phuket”, hvor du kommer med ind i den thailandske hverdag, blandt andet til en cashewnøddefabrik og en gummiplantage. Det er både tankevækkende og interessant at se hvordan ting, vi tager for givet i vores egen hverdag, fremstilles og bliver til. Der er et væld af shoppingmuligheder i Patong, Karon og Kata. Men husk også øens hovedstad Phuket town. Her tager du del i befolkningens hverdagsliv, mens du vandrer rundt mellem de små butikker, caféer og restauranter. Der er også flere kinesiske templer, man kan besøge.

Det fine ved Phuket er, at naturen altid er tæt på. Udsigten, de livlige dufte og den imponerende frodighed er altid til stede, uanset om du udforsker øen på egen hånd eller hygger dig i det omfattende udflugtsprogram. Så benyt chancen for at opleve Phuket – HELE Phuket – og alt det spændende og smukke, som øen har at byde på.

Thailand Fakta

Rejserute
Direkte fly til Phuket fra København.

Rejsetid
10-11 timer.

Sprog
Thailandsk. Engelsk fungerer godt de fleste steder. 

Valuta
Thailandske Baht.

Tidsforskel
+ 6 timer i vintersæsonen.

Andre Apollo-rejsemål i Thailand
Bangkok, Hua Hin, Khao Lak, Jomtien, Koh Samui, Koh Chang, Koh Kho Khao og Krabi.