Mere om rejsemålet
Nær Ækvator ligger den frodige paradis-ø Bali, en af de smukkeste øer i Indonesien. Her er landskabet frodigt med tropiske planter, mægtige vulkaner, farverige blomster og smukke plateauer af rismarker. Ceremonier, festivaler og templer bidrager også til den magiske stemning på Bali.
Nusa Dua er mest kendt for sine vidunderlige strande, og rolige Sanur er børnefamiliens paradis. Tanjung Benoa er også en skøn ferieby i rækken af luksuriøse resortområder, der lokker med dykning og snorkling blandt farverige fisk.
Seværdigheder på Bali
Bali er et herligt mix af naturskønne oplevelser og smukke templer. Oplev fx det fantastiske tvillinge-vandfald til magiske varme kilder. Nyd havbrisen på en katamarantur til det paradisagtige vand ved øen Lembongan eller oplev den utrolige solnedgang fra klippen Uluwatu.
En anden dejlig udflugtsmulighed er håndværkerbyen Ubud på Bali, der er øens centrum for kunst, dans og musik, og hertil kommer der yogaudøvere fra hele verden. Byen ligger naturskønt oppe i bjergene, her er det let at finde sin indre ro og stedet er kendt som Balis kulturelle hjerte.Hvis du vil opleve et af Balis syv templer, helliget af havguderne, så er Tanah Lot-templet et populært valg. Den unikke beliggenhed på en lille undersøisk klippe i kombination med øens smukkeste solnedgange, gør templet til en af øens største attraktioner.
Strandene på Bali
Bali er ikke kun surfernes paradis – her er også strande, der er perfekte til familie-svømmeture, afslappende timer i solen og spændende snorkelture. Kuta Beach og Seminyak Beach lokker mange surfere til, mens Gili Islands hvide, palmeprydede sandstrande er perfekt til både dykning og snorkling, og ved den lille ø Lembongan, kan du nyde det krystalklare vand.
Rejser du med børn, er der en skøn lavvandet sandstrand i Sanur, som desuden er beskyttet af et rev. Øens smukkeste strand? Det er svært at sige, men stranden i Nusa Dua plejer at falde i de flestes smag.
Aktiv ferie
Bali er også kendt som et aktivt rejsemål. Mange tager hertil for at surfe, dykke, snorkle eller dyrke yoga. Kuta Beach og Seminyak Beach tiltrækker surfere mens Gili øernes hvide sandstrande med svajende palmer er dejligt til både dykning og snorkling, det er det også i det krystalklare vand ved den lille ø Lembongan. Dyrker du yoga, er der mange yogastudios over hele øen.