Beach shack i Goa

Spis godt i Goa

Nyd det lokale køkken når du er i Goa. Indisk mad har en stor variation afhængigt af, hvor du bor i landet, og lige i Goa finder du meget indflydelse fra Portugal. Her er maden ikke så krydret, og der tilberedes meget mad med fisk og skaldyr. Vi giver dig vores tips til vores favoritsteder.

Martins Corner

Gør som lokalbefolkningen og samle familie og venner på Martins Corner Restaurant i det sydlige Goa. Det er en rigtig god restaurant med lækre retter på menuen. Du må bare prøve nogle af de lækre fiske- og skaldyrsretter. Adresse: Binwaddo, Betalbatim, Salcette, Goa.

Mirabais

Mirabais er en restaurant, som Apollo har samarbejdet med i mange år. Udover at restauranten er berømt for god indisk og goansk mad, er ejeren Vasu en dejlig person, der byder hver gæst velkommen som et familiemedlem. Adresse: Cobra Vaddo, Chalston Road On Hotel, Calangute, Goa.

Café Lazy Days

Her serveres både mere velkendte internationale retter og eksotiske indiske smagsoplevelser af god kvalitet. Nogle gange spilles der livemusik om aftenen. Restauranten er meget populær, så det er bedst at være der tidligt eller booke et bord. Adresse: Arpora, Calangute, Goa.

Ibis Style, restaurant i Goa

Restaurant i Goa

Mere af Asien

Variér den indiske mad med andre asiatiske smage. Fat Panda er en populær restaurant i Candolim, der serverer kinesiske retter i en åben og luftig spisestue. Adresse: Marquis Vado Main Road, Candolim, Goa. Et andet tip er Wok & Roll-restauranten i Sinquerim, nær Fort Aguada. Her serveres sydøstasiatisk mad, herunder meget god thailandsk mad. Adresse: Aguada Vaddo, Sinquerim, Bardez, Goa.

Få stillet den søde tand

Monginis sælger kager i alle former og farver. I alt er der over 30 butikker i Goa. Vi anbefaler især de lækre chokoladekager. Besøg også Café Chocolatti i Candolim. Her finder du lettere retter som panini og salater, men især desserterne er himmelske. Adresse: 409 / A Fort Aguada Road, Candolim, Bardez.