I Zakynthos bys centrum ligger stranden Eots Beach, med vand som hurtigt bliver dybt. For mere børnevenlige strande anbefales en dagsudflugt til en af de lavvandede strande på Vassilikos-halvøen eller Laganas Beach.
Zakynthos By
Zakynthos by, eller Zante by som den også kaldes, er øens største by og ligger nord for Bohalibjerget på Zakynthos østlige kyst.
Populære hoteller Zakynthos By
Apollos Zakynthos By
Mere om rejsemålet
Zakynthos største by
Zakynthos by, eller Zante by som den også kaldes, er øens største by og ligger nord for Bohalibjerget på Zakynthos østlige kyst. I Zakynthos bys centrum breder den lange havnegade Strada Marina sig ud. I ene ende af havnegaden ligger den smukke Agios Dionysos-kirke med sit imponerende klokketårn og det fine Solomostorv i den anden. Ved Solomostorvet ligger kirken Agios Nikolaos og museet for byzantinsk kunst og billeder og danne en smuk venetiansk baggrund for torvets mange caféer og restauranter. Apollos hoteller i Zakynthos by Strada Marina ligger i gåafstand til det meste.
Strande i Zakynthos by
I Zakynthos by ligger bystranden Eot Beach. Stranden er ikke særlig lang, men vandet bliver ganske hurtigt dybt. På stranden er der en café, der udlejer solstole og parasoller.
For større strande har Zakynthos mange gode alternativer med gode sandstrande og badeture fra klipper. I Kalamaki, ca. 5 kilometer fra Zante by, strækker Kalamaki Beach sig ud og når sammen med Laganas Beach. Vil du opleve caretta caretta havskildpadderne er Kalamaki Beach et godt valg, her plejer de at lægge æg. På Vassilikos-halvøen på den sydøstlige del af Zakynthos er der også flere gode sandstrande. Både Banana Beach og St. Nicholas Beach har fint sand og udlejning af solstole, parasoller og vandsportsfaciliteter. En lidt mindre strand er Porto Zoro som ligger ca 17 km. fra Zante by. Her finns både sand og klippeformationer.
Restauranter og barer
Zakynthos by har et stort udvalg af restauranter og taverner med god græsk mad men også med indslag fra det italienske køkken. Som mange andre af Grækenlands øer kan du nyde gode fiskeretter med nyfanget fisk. Når aftenen falder på, kan du slentre langs havnen eller slå dig ned på en taverne på Solomostorvet eller St. Marcos-torvet. Her ligger også nogle barer hvor du kan nyde den lune smukke aften.
En anden måde at afslutte dagen på, er ved at se film i sommerbiografen nær Eot-stranden. I byen Bonchali, som ligger overfor Zakynthos by, er der charmerende restauranter hvor du både kan nyde god græsk mad og en fantastisk udsigt.
Shopping i Zakynthos by
Når du vil shoppe ligger shoppinggaden Alexandrou Roma bag Solomostorvet, nær havnen. Zakynthos er kendt for sine mange oliventræer så husk at købe gode oliven og olier med hjem. Et andet produkt der er værd at købe med hjem, er den lokalt dyrkede gyldne honning, der bare smager himmelsk.
Ny og moderne by
Efter jordskælvet i 1953 blev byen genopbygget og Zakynthos by fremstår relativ ung og moderne. Her er dog en del ældre seværdigheder. På Bohalivbjerget overfor Zakynthos by kan du besøge resterne af Zakynthos borg, som stammer fra venetiansk arkitektur, og her er udsigt over hele Zakynthos by og havet. Her er flere udkigsposter som er perfekte til at tage billeder af den skønne udsigt.
Vil du se mere af grønne Zakynthos kan du tage med på nogle af vores udflugter. Vil du opleve mere af selve øen kan "En smag af Zakynthos" være en god udflugt, hvor vi tager til flere dejlige steder. Vil du se det kendte skibsvrag Smugglers Wreck kan du tage på en af bådudflugterne. Vil du opleve endnu en smuk Ionisk ø, anbefaler vi en udflugt til naboøen Kefalonia. Her kan du læse mere om vores rejser til Zakynthos.
Klima oversigt
jan | 12°c |
feb | 13°c |
mar | 15°c |
apr | 18°c |
maj | 22°c |
jun | 27°c |
jul | 29°c |
aug | 30°c |
sep | 27°c |
okt | 22°c |
nov | 17°c |
dec | 14°c |