Fra lejlighedshotellet Maistros har du en fantastisk udsigt over Skopelos by med de hvide huse og havet. Her findes det meste, du behøver for en vellykket ferie - rummelige lejligheder med et veludstyret køkken, et dejligt poolområde og gåafstand til den hyggelige havnepromenade i Skopelos.
Faciliteter
Mere information
Lejlighedshotellet Maistros er beliggende i rolige omgivelser et stykke fra Skopelos by. Hotellet har et fint poolområde med solstole og parasoller.
Gratis wifi på hele hotelområdet. Have. Parkering. Hotellet har ingen reception, så ved ankomst sidder nøglen i døren. Afstanden til stranden (200 meter) gælder rullestensstranden ved havnen i Skopelos by. Stranden er en offentlig strand, og i starten og slutningen af sæsonen er der ingen solstole og parasoller. I højsæsonen stiller visse taverner solstole og parasoller frem. Rundt omkring på øen er der flere fantastiske strande. Man kan komme til mange af dem med bus eller lejebil.
Måltider
Ingen.