Bedømmelse af Dionyssos

Anmeldelserne er baseret på individuelle rejsendes indlæg på TripAdvisor (brugerside med rejser og hoteller). Disse personer kan have rejst med en anden arrangør eller individuelt. Apollo tager ikke ansvar for indhold eller udtalelser.


Gennemsnitlig bedømmelse

  • 4,5/5 Sted
  • 4/5 Søvnkvalitet
  • 3,5/5 Værelser
  • 4,5/5 Service
  • 4/5 Værdi
  • 4,5/5 Renlighed

80% af gæsterne anbefaler

161 bedømmelser
Meget godt
 
49
Godt
 
65
Middel
 
32
Mindre godt
 
10
Dårligt
 
5

5 nyeste bedømmelser

13-09-2017

Indlæg af Lone W København, Danmark

Super hotel på Skopelos

Hotellet har først og fremmest en perfekt beliggenhed meget tæt på byen. Personalet er super søde og meget hjælpsomme. Indretningen er typisk græsk og meget charmerende. Der er alt, hvad der skal være på værelserne - også køleskab og TV. Hotellet har dejligt poolområde med mange solsenge, parasoller og bar. Dejlig varieret morgenmad, endda med friskbagt brød. Mødte flere stamgæster på hotellet og kommer selv helt sikkert igen.

 
12-06-2017

Indlæg af githal2015 Rødovre, Danmark

Ok hotel og skønne omgivelser

Dejlig rolig uge, fint lille hotel, flinkt personale.. altan ind til naboen der havde høns, får og et æsel (kl 5. ūüôČ).ūüėäVil anbefale en anden lugt fra duftfrisk maskinerneūü§Ę Pænt og rent pool/områdeūüĆü Området er op og ned af bakke, så ik egnet for dårligt gående men super godt til en god gå/løbetur . Værelserne har lille køleskab og lidt ældre stil. Havde brug for total afslapning og det fik vi der var ik de store shopping muligheder på øen... Lidt dårlig wifi nogle steder på hotellet. Hotellet ligger kun 3-400 m fra havnenūüĎĆūüŹĽ Pool baren skulle sætte priserne lidt ned så ville flere sikkert købe mad og drikke derfra.... barer og restauranter ved havnen havde lavere priser.

 
30-07-2016

Indlæg af KarinaM981 Rødovre, Danmark

Dejligt familie drevet hotel med god service

Hyggeligt morgenbord, god pool, rent og pænt og gode enkelte værelser som ligger centralt og hvor der er god gammeldags service. Hvis man er meget gangbesværet er det ikke det rette sted. Ikke et børne hotel hvilket vi var glade for. Der er ro, skønt og dejligt. Vi kommer gerne igen.

 
30-09-2014

Indlæg af IngeHornung Copenhagen

Kommer gerne igen

Var gruppeleder for 20 akvarelmalere. Vi var alle glade for den gode service og hygge på hotellet. Lidt ældre hotel, men med sjæl. Morgenmaden er som sædvanlig fantastisk. Har besøgt hotellet flere gange og vil bestemt vende tilbage.

 
21-08-2013

Indlæg af OVaarhus Århus, Danmark

Meget larm!

Vi boede på Dionyssos en uge i august 2013, og hotellet ligger fint i forhold til byen, nem gåafstand ned ad en stejl bakke og tæt på restauranter, supermarked m.m. Poolmrådet er fint nok, men der var kamp om liggestolene, hvilket medførte, at gæsterne allerede inden morgenmaden gik ned og reserverede nogle stole til brug senere ved at smide deres håndklæder derpå, og så kom de igen senere. Værelset vi havde (218) var ok i størrelsen, men balkonen vendte ud mod naboen, der havde både får og høns, hvilket var utroligt larmende. Der var 'mæh' og hanegal fra omkring kl. 05 om morgenen, hvilket ikke er sjovt mange dage i træk. Desuden var der en del larm fra hunde og katte i området, men det er nok svært at gøre noget ved :-) Det var også irriterende, at de har valgt ikke at ligge gulvtæppe på i gangarealerne, hvilket gjorde, at der var rigtig meget larm ude fra gangen, og når man lå i sengen kunne man ikke lukke af ud til den lille gang ved badeværelset, så al larmen fra andre gæster, der ankom sent om aftenen og kom trækkende med deres kufferter på stengulvene, gik direkte ind i sengen, hvor man forsøgte at sove. Morgenmaden var god og lækker, ret stort udvalg og smilende og venligt personale. Rigtig dårligt og ustabilt WiFi i pool- og receptionsområdet. Det var nede flere gange dagligt, og selvom man ikke er kommet på ferie for at tjekke mails døgnet rundt, var det et irritationsmoment, at det fungerede så dårligt. En god ting er, at der er gratis aircondition på værelserne - andre steder skal man tit betale ekstra for at få fjernebetjeningen til det. Alt i alt en dejlig ferie på Skopelos, men næste gang vælger vi nok et andet sted pga. larmen på værelserne.