Skiathos By
Skiathos By er en stemningsfuld og malerisk havneby med ægte charme, røde fliser og en labyrint af brostensbelagte gader. Her er to havne, adskilt fra hinanden af det venetianske fort Bourtzi. Her på en pinjeklædt bakke er en af byens hyggelige caféer med en fantastisk udsigt over havet. Fortet bruges også som kulturcenter, hvor koncerter og anden underholdning arrangeres i højsommeren. Over havnen finder du den gamle del af byen med hvide små huse og smalle gyder.
Kastro
Kastro er den gamle hovedstad beliggende øverst på nordsiden. Hertil flyttede befolkningen i slutningen af det 13. århundrede for at undslippe angreb fra pirater. Der var engang over 300 huse og 20 kirker. I dag er det meste dog i ruiner, men ved hjælp af et EU-tilskud er de nu ved at genopbygge landsbyen.
Bourtzi
Mellem de gamle og nye havne i Skiathos By er det venetianske fort Bourtzi, hvor koncerter og andre kulturelle arrangementer arrangeres om sommeren. Her er også en hyggelig café, hvor du kan få en kop kaffe og nyde udsigten til byen og havnen.