Notos Therme & Spa
Notos Therme & Spa har en unik beliggenhed højt oppe på en klippe uden for det rolige område Vlychada. Hotellets spaafdeling er midtpunktet, hvor du kan nyde sauna, tyrkisk bad, pool og jacuzzi. I prisen indgår der desuden en pakke med skønne behandlinger.
Faciliteter
Mere information
Lækkert spa-hotel beliggende på en klippe i rolige Vlychada, 3 km fra Perivolos. Hotellet har en skøn spaafdeling med en fantastisk udsigt over Vlychada havn. Hertil tager man for at slappe af og nyde roen, spa-behandlinger og den udsøgte mad på hotellets restaurant.
Poolområde med solstole, parasoller og gratis poolhåndklæder. Roomservice. Gratis wifi (varierende hastighed). Receptionen har åben døgnet rundt.
Morgenmaden serveres i restaurant NoBlu. De kolde retter serveres fra buffet, mens de varme retter bestilles og tilberedes a la minute. Til frokost og middag tilbydes græske specialiteter og Middelhavsinspirerede retter i restauranten.
Behandlingspakke for ophold i 7 dage eller mere:
Dag 1: Rygmassage 20 min., dampbad 10 min. og jacuzzi 15 min.
Dag 2: Krops peeling 30 min. og dampbad 10 min.
Dag 3: Indisk hovedmassage 20 min. og sauna 10 min.
Dag 4: Ansigtsbehandling 30 min. og dampbad 10 min.
Dag 5: Behandling med vulkansk ler 30 min., højtryksbrus 10 min. og jacuzzi 15 min.
Dag 6: Fodmassage 20 min., sauna 10 min. og afslapning i pool med kildevand 15 min.
Du booker behandlingerne, når du kommer til hotellet. Dagsprogrammet kan ændres efter egne ønsker.
Måltider
Morgenmadsbuffet indgår. Halvpension kan tilkøbes (3-retter ud fra forudbestemt menu).
Værd at vide
Trapper forekommer på hotellet.