Aphrodite

Hvis du vil bo tæt på havet, er Aphrodite hotellet for dig. Med sin rolige beliggenhed i Eftalou-området har du både pool og strand at vælge imellem i løbet af dagene. Om aftenen kan du vælge at blive på hotellet og spise middag på en af de to restauranter eller tage ind til Molyvos' restauranttætte havnepromenade.

Green Key

Green Key mærkede hoteller arbejder aktivt for at minimere påvirkning af miljøet. Hotellerne skal have en miljøpolicy, og der skal laves mål og handlingsplaner for at forbedre miljøarbejdet. Hotellerne skal også på forskellig vis arbejde med socialt ansvar samt kommunikation og samarbejde med gæster og andre interessenter. Ved at vælge et miljømærket hotel, viser du at du tager ansvar og ønsker at gøre en forskel – for et bedre miljø.


Værelsestyper

Dobbeltværelser for 1-2 personer. Superior-værelser for 1-3 personer. Junior-suiter for 2-4 personer, heraf 1 barn. Familie-værelser for 2-4 personer, heraf 1 barn.

Læs mere om vores værelsestyper

Vores gæsters vurdering

Seneste anmeldelse

Sødt og venligt personale. Glad for glutenfrit alternativ på morgenmadsbuffet’en.
Læs kommentarer

Bedømmelse på TripAdvisor


Faciliteter

Til strand: 20 m
Til centrum: 1,6 km
Pool
Restaurant
Børnepool
Bar
Pool med børnesektion
All Inclusive tilbydes
Wifi på værelset
Se alle faciliteter

Mere information

Hotel Aphrodite ligger mellem frodige marker i nærheden af stranden i udkanten af Molyvos på det nordlige Lesvos. Der er et poolområde med en stor pool. Solstole og parasoller. Nedenfor hotellet ligger en privat stenstrand med gratis solstole og parasoller. Poolhåndklæder mod betaling.

Hotellet har en restaurant med en stor terrasse, hvor morgenmaden serveres. Der er også en taverna nede på stranden, hvor du kan nyde frokost og middag og lytte til havets bølger.

På Aphrodite kan du spille tennis. Mulighed for at leje en cykel. Massage mod betaling. Parkering. Strygejern og strygebræt kan lånes. Stranden ved hotellet er grovkornet med sten, og der er sten i vandet - badesko anbefales.

Måltider

Indgår:

  • Morgenmadsbuffet

Vær opmærksom på

I sommersæsonen 2023 er superior-værelser, familie-værelser og junior-suiter med balkon med delvis havudsigt.

Alle hoteller i Molyvos

Molyvos Queen

Lejlighedshotellet Molyvos Queen ligger på en bakke og tilbyder smuk udsigt over Det Ægæiske Hav. Her bor du i traditionelle lejligheder, og for at komme til stenstranden kan du enten gå eller leje en cykel på hotellet. Molyvos' hyggelige lille havn med taverner og barer ligger i gåafstand fra hotellet.

Sunrise Resort

På Sunrise Resort venter en dejlig ferie i smukke omgivelser på det nordlige Lesvos. Her kan du slappe af ved poolen eller slentre ned til den smukke Eftalo-strand, der ligger inden for gåafstand. Hvis du vil opdage Molyvos' smalle gyder, har hotellet en bus, der let tager dig dertil.

Adonis

Dette charmerende, lille hotel bygget i øens typiske stil ligger i udkanten af den pittoreske by Molyvos. Takket være de mange taverner i dette distrikt har du masser af tid til at opdage det lokale køkken. Den smukke lille havn i Molyvos ligger en kort gåtur væk. Hotellets terrasse har udsigt over middelalderborgen på bakken. Et fremragende lille hotel for dem, der ønsker at nyde den ægte græske atmosfære.

Akti

Akti er sin egen lille perle i det græske landskab blandt olivenlunde og bougainvillea, lige uden for Molyvos. Fra hotellet og poolområdet kan du nyde en flot solnedgang. Lige ved siden af hotellet ligger en stenstrand.

Olive Press

Velkommen til Olive Press i Molyvos på Lesvos! Et charmerende hotel i en olivenoliefabrik, der er blevet omdannet til et hotel. Her bor du i pænt møblerede dobbeltværelser direkte ved havet.

Villa Iris

Villa Iris er et familiedrevet hotel beliggende en kort gåtur fra centrum af Molyvos og lidt længere væk fra stranden. Fra hotellet har du en smuk udsigt over de landlige omgivelser og stemningen er både rolig og familiær.