På Lefkas venter en afslappet græsk atmosfære, og når det kommer til storslået natur og hyggelige bjergbyer, slår Lefkas de fleste af Grækenlands øer. Krystalklart vand og nogle af Grækenlands fineste strande venter også her.
Populære hoteller - Lefkas
Se alleMere om rejsemålet
Lefkas ligger syd for Korfu i Det Ioniske øhav på Grækenlands vestkyst og har sit navn efter de hvide klipper ved havet på den sydlige spids af øen. Selvom turismen på Lefkas har mere end 20 år på bagen, har øen formået at bevare sin oprindelige græske atmosfære.
Strande i Nidri
Nidri har alt til en perfekt ferie. Langs hovedgaden er der et stort udvalg af restauranter, butikker og barer. Og i den charmerende havn ligger fiske- og skaldyrsrestauranter og hyggelige taverner på rad og række. I og omkring Nidri er der flere små strande med småsten og sand. Det er også populært at leje en båd og sejle til strande og bugter, der kun kan nås med båd.
Ligia, Nikiana og Perigiali
På en perlerække, mellem Lefkas by og Nidri, ligger de tre byer Ligia, Nikiana og Perigiali. Hotellerne her er perfekte til dem, der ønsker en rolig og afslappet ferie nær stranden. Langs hele østkysten er der skjulte strande, hvor man kan sole sig og bade uforstyrret. Vil du have mere liv, tager du den lokale bus til Nidri eller Lefkas by.
Afslapning i Vassiliki
Længst nede på det sydlige Lefkas ligger et par Apollo-hoteller i den maleriske fiskerby Vassiliki. Her venter en bugt med en lille strand omgivet af et smukt landskab. Det er også et perfekt område for dem, der ønsker at prøve surfing eller anden vandsport. I højsæsonen er der taxabåde til de omkringliggende strande på sydkysten, som alle har krystalklart vand, perfekt til snorkling og dykning. Langs havnepromenaden findes spisesteder og souvenirbutikker, men tempoet er altid afslappet.
Strandene på vestkysten af Lefkas
På Lefkas finder du nogle af Grækenlands fineste strande, med vidunderligt krystalklart vand. Vestkysten byder på rolige, naturskønne og utrolig smukke strande. Her ligger for eksempel Porto Katsiki, som siges at være en af de mest enestående strande i Grækenland, mens Kathisma Beach har en strandbred der virker uendelig. Her tipser vi om Lefkas' fineste strande.
Udflugter på Lefkas
Lej en bil eller scooter og udforsk resten af øen Lefkas. Oplev den græske hverdag i den nordligste by Lefkas. Smukke små huse pryder de smalle gader sammen med flere kirker og en charmerende havnepromenade. Her foregår den græske hverdag ubekymret side om side med turismen, på gader, torve, caféer og taverner.
Vil du opleve noget helt andet, kan du tage med på udflugt. Hvad med en ægte græsk aften med musik og dans, eller en bådudflugt til Nidri-øgruppen med dejlige badestop?
Kombinér flere rejsemål
Forlæng din ferie på Lefkas med en uge i Parga Parga. Læs stor artikel i Berlingskes Rejseliv om Parga og Lefkas her
Transfer
Fra lufthavnen, Preveza (Aktion), på fastlandet med bus til Nidri og Pergiali ca. 1 time og til Ligia og Nikiana ca. 45 min. Til Agios Nikitas tager det ca. 45 min. Til Vassiliki er der ca. 1,5 time. Transfer er normalt uden Apollo personale.
Strande
Lefkas er kendt for sine mange, naturskønne strande, hvoraf mange på vestkysten ofte ligger øde hen. Disse strande en nogle af de fineste i Europa og her findes hyggelige strandbarer hvor man kan spise frokost eller bare nyde en drink. Langs østkysten er der mere service, og her findes også vandsportsmuligheder, især i Nidri (sand/stenstrand). På Meganissi findes flere små strande; Ai Yannis, Spilia, Fanari, Atherinos og Limonari.
Apollo Service er gældende i perioden 6. maj-21. oktober 2024. Øvrige perioder tilbydes Apollo Service Line.