Sitia Beach City Resort & Spa

Velkommen til Sitia Beach City Resort & Spa et af Sitias hoteller – et hotel med et poolområde, en lille spa og skøn beliggenhed nær stranden og centrum. Velkommen til en komplet ferieoplevelse for både par og familier.

Travelife-certificeret hotel

Travelife-certificeret hotel

Hotellet har veludviklet fokus på bæredygtighed. Det opmuntrer underleverandører og andre i virksomheden til at agere etisk og bæredygtigt. Det søger konstant efter nye måder at forbedre og arbejder på at inspirere andre til at gøre det samme.

Green Key

Green Key mærkede hoteller arbejder aktivt for at minimere påvirkning af miljøet. Hotellerne skal have en miljøpolicy, og der skal laves mål og handlingsplaner for at forbedre miljøarbejdet. Hotellerne skal også på forskellig vis arbejde med socialt ansvar samt kommunikation og samarbejde med gæster og andre interessenter. Ved at vælge et miljømærket hotel, viser du at du tager ansvar og ønsker at gøre en forskel – for et bedre miljø.


Værelsestyper

Dobbeltværelser for 1-3 personer. Familie-værelser for 2-3 personer eller 2-4 personer, heraf 2 børn. Familie-værelser i etage for 2-3 personer eller 2-4 personer, heraf 2 børn.

Læs mere om vores værelsestyper

Vores gæsters vurdering

Seneste anmeldelse

Beliggenhed - serviceminded personale - dejlig strand - gode sktivitetsmuligheder - tennis - bordtennis - fodbold.
Læs kommentarer

Bedømmelse på TripAdvisor


Faciliteter

Til strand: 0 m
Til centrum: 300 m
Pool
Restaurant
Børnepool
Bar
Pool med børnesektion
All Inclusive tilbydes
Wifi på værelset
Se alle faciliteter

Mere information

Sitia Beach City Resort & Spa har et rummeligt poolområde med fire pools, heraf en separat børnepool. Gratis strandhåndklæder. Solstole og parasoller både ved poolen og ved stranden. Poolbar, der åbner midt på dagen og lukker ca. kl. 18.00. Sandstranden ligger kun et stenkast fra hotellet og har fået udmærkelsen "Blå Flag" for sit rene vand.

Buffetrestauranten har en udeterrasse og serverer traditionel kretensisk morgenmad og græske retter baseret på lokalt dyrkede produkter. Sitia Beach City Resort & Spa har også certificeringen "Greek breakfast", der betyder, at hotellet anvender unikke græske produkter i sin madlavning, samt at de serverer traditionelle græske morgenmadsretter fra alle regioner i Grækenland.

Fire temaaftener om ugen på restauranten. Pæn påklædning ved middagstid; mænd skal have lange bukser på og lukkede sko og kvinderne pænt aftentøj på. På hotellet findes også en lobbybar.

Flot spa med massage og andre behandlinger mod betaling (for gæster over 18 år). Gratis tennisbaner og baner til minifodbold og boule. Gratis vandpolo, aerobics og bordtennis. På hotellet er der også mulighed for at leje cykler. Billard mod betaling. Hotellets underholdning foregår på fransk.

Wifi på hele hotellet. Parkering. Vej skal krydses for at komme til stranden (tunnel findes). Konferencefaciliteter for op til 150 personer. Vaskeservice mod betaling. Holdeplads udenfor hotellet med busser, blandt andet til palmestranden i Vai. Sitia Beach City Resort & Spa har fået udmærkelsen "Certificate of Excellence" så mange år i træk, at de også har fået udmærkelsen "Hall of Fame" af Tripadvisor.

Måltider

Indgår:

  • Morgenmadsbuffet

Morgenmaden serveres kl. 07.00-10.30

Kan tilkøbes:

  • All Inclusive

All Inclusive

Ved tilkøb af All Inclusive indgår:

  • Morgenmadsbuffet, kl. 07.00-10.30
  • Frokostbuffet, kl. 12.30-14.30
  • Middagsbuffet, kl. 19.00-21.30
  • Eftermiddagskaffe, kl. 16.00-17.00
  • Lokale forfriskninger, øl, vin og cocktails i baren ad libitum, kl. 10.00-23.00

Ændringer kan forekomme. Som identifikation er det obligatorisk at bære hotellets armbånd. All Inclusive gælder fra kl. 11.00 på ankomstdagen til kl. 12.00 på afrejsedagen.

Alle hoteller i Sitia

Flisvos

Vil du bo med god beliggenhed i Sitia, og en smuk udsigt over den glitrende bugt? Så er Flisvos, et prisvenligt og enklere alternativ. Uanset hvor du vil hen, om det er til stranden, havnen, butikker, barer eller restauranter, er du der på fem minutter. Morgenmaden serveres i den lille have.

El Greco Sitia

På det populære hotel El Greco Sitia bor du centralt blandt Sitias charmerende smalle stræder og er nær tavernaer og barer. Et svalende dyp er nær da havet og stranden ligger en kort gåtur herfra.

DeMaNi Suites

DeMaNi Suites er et unikt hotel beliggende midt i den charmerende by Sitia. Her bor du i fine suiter med din egen private opvarmede indendørs pool eller jacuzzi samt en sauna. Hotellets beliggenhed kunne ikke være bedre, her bor du med kort gåtur til stranden og kun få meter fra centrum af Sitia hvor restauranter, cafeer og barer ligger på rad og række langs havnen.