Skønne bybesøg
På den nordvestlige del af øen ligger den pittoreske by Assos. Det er dejligt at tilbringe en eftermiddag her og gå gennem byens gader og nyde den stille atmosfære. Hvis det bliver for varmt, kan du tage en svømmetur på den lille strand. Der er også flere taverner, der serverer god fisk. Ruinerne efter et venetiansk slot ligger indenfor overkommelig afstand fra Assos for dig, der evt. vil ud på en lidt længere gåtur eller en løbetur. Hvis du kører fra Argostoli, tager det ca. 45 minutter.
Agios Georgios-slottet og Kastro
Kun cirka 15 minutter syd for Argostoli ligger Kastro og Agios Georgios-slottet på en høj. Kastro var øens hovedstad frem til år 1757, hvor man skiftede hovedstaden til Argostoli på grund af nærheden til vandet. Den dag i dag findes ruinerne fra borgen der stadig, og det er hyggeligt at gå en tur heroppe. Slottet, som er fra 1500-tallet, blev ødelagt under jordskælvet, men er nu blevet restaureret.