Morgenmad & brunch i Athen

Har du booket et hotel i Athen, hvor morgenmad ikke indgår? Her kan du læse lidt om nogle af Athens bedste morgenmad- og brunchsteder!

Bel Ray

Bel Ray er et perfekt sted til morgenmad eller brunch og har en herlig lokal atmosfære til trods for, at det ligger centralt i Athen. Lokalet er en gammel garage, som er blevet lavet om til en moderne café med alt fra internationale til græske morgenmad- og brunch retter.  

Adresse: Falirou 88

Novak

Novak er et brunchsted som giver følelsen af London eller Berlin med sit industrielle design og grønne fløjlssofaer. Prøv endelig deres brød - de bager nemlig deres eget fra bunden.

Adresse: Aggelou Piri 6

Zampano

Trendy Zampano ligger i bydelen Psyrri og serverer gode morgenmad- og brunch retter såsom hjemmelavet tærte med fetaost og honning samt græske kayanas - æg kogt i frisk tomatsovs med feta, spinat og surdejsbrød. 

Adresse: Sarri 16

Cactus

I nærheden af Akropolismuseet ligger den relativt nye café Cactus som fokuserer på traditionelle græske retter med produkter fra hele Grækenland. Her skal du prøve en 'Mani breakfast', morgenmad bestående af traditionel fetaost, honning og hjemmelavet figenmarmelade. 

Adresse: Dimitrakopoulou 7

Peek-A-Bloom

I hyggelige Peek-A-Bloom er det muligt at sidde ude og inde og er det perfekte sted for en god morgenmad og varm kop kaffe. Bestil delikatesser som pandekager med nutella og kølende iste til at starte dagen på!

Adresse: Lekka 14

Se flere rejsetips til Athen