Det kulinariske åndehul på Ramblaen i Barcelona

Af: Søren Sorgenfri

MARKEDET LA BOQUERIA ER ET SANDT MEKKA FOR MADELSKERE. DET HAR EKSISTERET I FLERE HUNDREDE ÅR OG ER ET OVERFLØDIGHEDSHORN AF FRISKE OG LOKALE RÅVARER I HJERTET AF BARCELONA.

Ramblaen er den eneste gade i verden, jeg ønsker aldrig måtte ende.” Den spanske poet Federico García Lorcas havde de helt store og bevingede ord fremme, da han i begyndelsen af det forrige århundrede skulle beskrive Barcelonas berømte gågade, La Rambla.

Den 1,2 kilometer lange strækning fungerede i tidernes morgen som et afløb for de enorme mængder regnvand, der kom skyllende ned fra bjergene i specielt foråret og efteråret. Det var ikke før 1440, at det blev besluttet at lede vandet uden om Ramblaen og i stedet omdanne afløbet til en gade og gøre det til en inkluderende del af kvarteret Raval.

Her knap sekshundrede år senere kan man på hvilken som helst dag fortsat fornemme den tidligere flod. En menneskestrøm uden lige flyder ned ad gaden, der begynder ved Plaça de Catalunya og ender ud ved den berømte statue af Christopher Columbus, der står og spejder ud over havnefronten.

Folk stopper op i de talrige boder eller ledes som vandet dengang ind i en af de mange, smalle sidegader. Enkelte gør hold og tager et billede af det berømte springvand, Font de Canaletes. Sagnet siger, at de der drikker af vandet, en dag vil vende tilbage til Barcelona. Springvand er måske så meget sagt, for med det blotte øje ligner det mest af alt en lygtepæl. Uanset hvad er det dog velbesøgt, da det også er her, at fans af fodboldklubben FC Barcelona siden 1930’erne har fejret klubbens største triumfer.

Et par turister er i færd med at forevige øjeblikket ved springvandet, da de mødes af en flok gadesælgere, der tilbyder at sælge dem alt fra tasker og sko til selfiestænger og malerier. Og til en formidabel pris, bemærkes det op til flere gange.

Og du kan lige så godt vænne dig til det. Når du har sagt no gracias til de første par gadesælgere, kan du hurtigt gentage kunststykket til de mange tjenere, der med tyk, spansk accent forsøger at lokke dig ind på lige netop deres restaurant. Med meget få undtagelser er Ramblaen ikke det sted, du bør stoppe op for hverken at drikke eller spise.

Det kan godt være, at Federico García Lorcas ikke ønskede, at Ramblaen skulle ende, men her 100 år senere kræver det både tid, tålmodighed og tolerance at bevæge sig hele vejen ned af den smalle gade.

Og netop derfor er markedet La Boqueria knap halvvejs nede ad ramblaen et tiltrængt åndehul. For nok kan der være proppet med mennesker på en helt almindelig dag, men det gamle marked har en autenticitet og en omfavnende atmosfære, der udbyder et tiltrængt pusterum og fungerer som en tidslomme fra det hektiske liv på ramblaen.

FLERE HUNDREDE ÅRS HISTORIE
Første gang La Boqueria, eller Mercat de Sant Josep de la Boqueria, som det hedder i sin fulde form, så dagens lys var helt tilbage i år 1217. Landmænd fra omkringliggende gårde rejste indtil byen og mødte op med små boder for at sælge deres medbragte kød.

Det var ofte deres geder, de havde med indtil byen, og da ged på catalonsk kan oversættes til boc, blev markedet i folkemunde hurtigt døbt La Boqueria.

Dengang var det blot en forlængelse af det nærtliggende marked Plaça Nueva. Da det senere blev besluttet at bygge et separat marked på Ramblaen, var det primært fiskehandlere og slagtere, der fik plads til at sælge deres varer til de lokale. På det tidspunkt var markedet endnu ikke officielt godkendt fra myndighedernes side. Det blev det først i 1836, da La Boqueria havde vokset sig så stort, at det blev anerkendt som et selvstændigt marked. Siden da er det blevet ombygget og udvidet op til flere gange.

Metaltaget, der stadig eksisterer den dag i dag, blev bygget i 1914, og mange af boderne på markedet er over 100 år gamle og er gået i arv gennem generationer. Seneste udbygning fandt sted i 2015, hvor den bagvendte facade, der vender væk fra Ramblaen, blev indviet og nye boder sat op, så der i dag findes over 200 forskellige boder.

I samme ombæring blev der lavet et stort udendørs, rekreativt område, hvor de besøgende har mulighed for at nyde solen og slappe af, enten før, efter eller under deres besøg på markedet.

"VELKOMMEN TIL VERDENS BEDSTE MARKED"

Det anslås, at op til 40.000 mennesker hver dag besøger markedet, der af amerikanske CNN er blevet udråbt til verdens bedste marked. Denne onsdag eftermiddag hvor vi lægger vejen forbi, er det dog forholdsvist let at komme rundt, og de besøgende udgøres af lige dele turister og lokale.

Knap er vi trådt ind af porten, før en kvinde bag en af diskene med overraskende dybt stemmelejde byder velkommen til ”Verdens bedste marked”. De frodige frugtboder er det første øjet møder. Ananas, bananer, og appelsiner hænger i bundter og klaser ned fra loftet, mens der på bordet er placeret druer, avokadoer, mangoer, vandmeloner, jordbær og alskens frugtmix i en farvekombination, der leder tankerne hen på et slaraffenland.

”Køb tre, betal for to,” lyder det fra en af de ansatte bag disken, der forsøger at sælge forskellige frugtsmoothies og juice. Som et hvert andet marked kan der forhandles om de oftest kun vejledende priser i boderne. Specielt som dagen skrider frem.

Markedet er åbent hver dag, på nær søndag, fra klokken 08:00 – 20:30, men enkelte boder lukker allerede klokken 14, og som de begynder at pakke deres stand sammen, er de villige til at forhandle om alt. Specielt jo længere ind du kommer i markedet.

Efter frugtboderne bevæger vi os ind charcuteri-afdelingen. De traditionelle, spanske, krydrede pølser, fuets, hænger i alle farver og med alverdens krydderier side om side med de velkendte jamón ibérico. En skinke så delikat, at den nærmest smelter, idet den rammer tungen.

Spanien er verdensberømte for deres skinke, og det er en hel videnskab at tilberede og forbehandle en skinke. Nogle af de allerbedste og prisvindende jamón ibéricos hænger på La Boqueria, og skal du have lidt med hjem til minde om Barcelona, kan du sagtens ende op med at betale over 10 euro for 100 gram, hvis det skal være af bare nogenlunde fornuftig kvalitet.

En ældre spansk herre er i færd med at skære et otte kilo tungt lår ud i en jamonera. Et slags skærebræt af træ specielt designet til den ædle kunst det er at skære skinken ud. Han tilbyder smagsprøver til de forbipasserende og fortæller med stolthed om lige netop den skinke, han er i gang med at tilberede.

SPIS SOM EN LOKAL

Og det er bestemt ikke hvilken som helst skinke, vi har med at gøre, lader han os vide. Jamón ibérico de bellota – det absolut bedste af det bedste. En skinke der er lagret i op til 36 måneder og mærket med en sort etikette som et vidnesbyrd om, at det er det bedste, der findes på markedet. Den er produceret af fritgående grise, der holder til i skove på grænsen mellem Portugal og Spanien. Grise, der i deres sidste levetid kun er blevet fodret med agern, hvilket er med til at give skinken en nødet og cremet smag.

Spanierne er stolte af deres råvarer, og de fortæller gerne højt og længe om deres madkultur. På La Boqueria gør de dog mere end bare at tale om det. For knap 70 euro tager de dig nemlig med på en enestående guidet tur gennem det spanske køkken. Under ledsagelse af en lokal kok, går I sammen rundt og udvælger nogle af de allerbedste råvarer på markedet, inden du selv får lov til at prøve kræfter med tilberedning af velkendte retter som Gazpacho, Tortilla de patatas, Paella og Crema Catalana.

Arrangementet tager cirka fire timer, og der tales engelsk. Undervejs skortes der ikke på diverse vine, og så får du selvfølgelig opskrifterne med hjem, når I er færdige. En unik mulighed hvis du virkelig skal have en autentisk, spansk madoplevelse med hjem fra dit besøg i Barcelona.