Den perfekte fodbolddag i LondonDen perfekte fodbolddag i London

Af Søren Sorgenfri

London er rig på gastropubber, men ikke alle er værd at besøge. En tommelfingerregel siger, at hvis menukortet byder på en karryret, laks, fish ’n chips, burger og en art bøf så tager køkkenet ikke sig selv alvorligt. Havner man sådan et sted, så nup en pint og gå videre. Hurtigt.

London er fodboldens mekka, men det tog tid for klubberne fra hovedstaden at arbejde sig ind på titlen. Premier League fejrer i denne sæson 25 år, og de første fem sæsoner blev vundet af Manchester United, der tog sig af mesterskabet fire gange, og så Blackburn Rovers der med legendariske Alan Shearer og Chris Sutton tog et enkelt mesterskab.

Senere stemplede London-holdene ind. Arsene Wengers Arsenal i første omgang og derefter velhavende Chelsea FC. Tottenham med Christian Eriksen har endnu ikke vundet et mesterskab i Premier Leagues tid, men Spurs har dog fået flere muskler end længe set og er ikke længere det flamboyante mandskab, der underholdte i hver tredje kamp, men er i dag et fuldblods tophold, der hver sæson ser mange danske fodboldturister rejse glade og forventningsfulde til London. I denne sæson så har Tottenham hjemme på ikoniske Wembley, men vender herefter tilbage til et om- og udbygget White Hart Lane. Det er heldigt for både tæt på Arsenal og Tottenhams normale hjemmebane, finder man en lokal og god gastropub, der vil mere med deres køkken end bare lange metervarer over disken.

Arsenal og Tottenham

The Pig and the Butcher - fodboldtur til London
The pig and Butcher, Liverpool Road 80, Islington

Blot halvanden kilometer fra Arsenals hjemmebane Emirates og fem fra White Hart Lane ligger The Pig and Butcher i Islington. Menukortet skifter dagligt, men er centreret omkring britiske produkter og lokale samarbejdspartnere, hvilket den landlige stil understreger. Øl- og vinkortet har fokus på små bryggerier og andre uafhængige producenter. Der er gæsteøl fra Belgien, Tyskland og Østrig, men ellers er det britiske og en del London-baserede bryggerier på menukortet.

Det er tunge landlige retter, der indtager menukortet og det med et twist af det danske køkken, og det er ikke tilfældigt. Den ene ejer er nemlig danske Maria Larsen, og således spottes det rød-hvide islæt i et bræt, vi får som forret. Vi har fire mand høj sat os til bords, og brættet præsenterer en røget makrelsalat, en fusion mellem terrine og dansk sylte på gris, en fortolkning af den lyserøde græske torskerognssalat ’taramosalata’, pub-klassikeren spicy kyllingevinger og den engelske blodpølse ’black pudding’.

Herefter sikahjort med Red Duke of York kartofler og kål. Sticky Rice Pudding som vor mor ville have lavet den, hvis hun havde været ærkeenglænder med stive overlæbe. Som opvarmende frokost til en sen kamp eller som 3. halvleg efter kampen.

Tottenham har som nævnt midlertidig adresse på Wembley, men udbuddet af gode pubber nær nationalarenaen er beskedent. Sæt penge af til en taxa, og prøv i stedet The Princess of Shoreditch. Pub med stort udvalg af øl i stueetagen og restaurant på førstesalen. Samme landlige stil som The Pig and Butcher, men tættere på Wembley. Regn med en halv times køretur, men det kan være det værd.

The Princess of Shoreditch, Paul Street 76-78.

Chelsea

De blå fra Chelsea har hjemme i et mere velhavende kvarter end de to rivaler, men det er ikke nødvendigvis dumt på den kulinariske front. Vi har tidligere her på sitet anbefalet The Harwood Arms, men den tåler at blive nævnt igen. Gastropubben med vildt og andet godt fra skov og hegn som tema har som den eneste gastropub i London en Michelin-stjerne, og da man får tre retter her for under 400 kroner, så er der ingen grund til ikke at være lykkelig. Blot et stenkast fra Stamford Bridge, så indtages baren på kampdage af et talstærkt Chelsea-publikum, og stemningen er god.

The River Café - fodboldtur til London
Blot halvanden kilometer fra Stamford Bridge ligger The River Cafe. Det ideelle sted til at slutte en fodbolddag, hvis altså man ikke har fået for mange pletter på tøjet i løbet af dagen. The River Cafe er en institution på Londons madscene, men har intet med britisk mad at gøre. Som sådan. Køkkenet sværger til et old school italiensk køkken, og The River Cafe fejrer i år 30 års jubilæum, hvilket er en bedrift i sig selv i så hektisk og tumultarisk en by.

Legendariske Ruth Roger styrer slagets gang og The River Cafe har alligevel noget at gøre med moderne britisk mad. Temmelig meget endda. For stjernekokke som Jamie Oliver og Gordon Ramsey, der om nogen med et bredt kabinet af tv-programmer har præget den engelske og den internationale madkultur, er udlært her sammen med en lang række andre topkokke. Den enkelthed og lette tilgang til mad der præger ikke mindst Jamie Olivers kulinariske tankegang kan spores direkte til det åbne køkken på The River Cafe.

Denne lørdag aften er der fuldt booket, man kan se alt og alle i det åbne køkken og store lokale, og det giver en uhøjtidelig fornemmelse, da man ellers kunne frygte den Michelin-belønnede restaurant ville blive et let for fornemt sted som landingsplatform efter en lang fodbolddag.

Menukortet skifter dagligt alt efter sæson og udbud og råvarer, og portionerne antager en størrelse, der ville gøre enhver italiensk mama stolt.

The River Cafe kan med sindsro sigte efter yderligere 30 år fremme i feltet.

Superflex

Det er ikke kun maven og fodboldsjælen, der skal serviceres på sådan en tur. Begynd dagen med et skud kultur fra øverste hylde. De næste fem måneder udstiller den danske kunstnergruppe Superflex på det store kunstmuseum Tate Modern ved Themsen. Kunst og kultur har det ikke videre nemt hertillands for tiden, men omskrevet til fodboldsnak så svarer en udstilling på Tate til at få en kontrakt med FC Barcelona. Og ikke nok med det. Superflex er den ikke-britiske kunstnergruppe, der er blevet tildelt det største areal til en udstilling i museets enorme haller nogensinde. Det er et scoop – intet mindre.

Udstillingen har to centrale nedslag. For det første er det ikke en stop op og kig udstilling. Det er en inkluderende og inviterende udstrakt hånd i form af tremandsgynger. Store voksengynger med plads til tre og en klar kollektiv tanke om, hvad man kan udrette i fællesskab. Det er både tankevækkende og sjovt at se voksne menneske dels koordinere en fælles gyngetur og dels overvinde det voksne menneskes frygt for at se fjollet ud. Det hele ender selvfølgelig i sjov og ballade, når først gyngen er i fart, og man sendes tilbage til barndommens himmelflugt i baghaven.

Andetsteds er den store hal belagt med et kulørt tæppe. Farverne er hentet fra de engelske pengesedler, og over tæppet svinger et rasende stort kuglependul – hvad holder os nede? Tyngdekræften eller pengene? Det farverige tæppe laver desuden et finurligt optisk bedrag, og ligner en trappe med trin.

1,2,3 sving udstillingen kører til 1. april og er et oplag stop for kulturel føde eller kæresteturen med substans.

The Tea Room
The Tea Room - fodboldrejse til London

Mangt en fodboldaften er endt på en bar i Soho. En ny type cocktailbarer skyder op med et stærkt asiatisk islæt. The Tea Room i Soho er indrettet som en bar i 1960ernes Hong Kong. Indiana Jones møder 007 og resultatet er dæmpet belysning, sjusser og lavmælt snak om banditter og skjulte skatte.

Cocktailkortet er fyldt med navne som Abekongen, Den hvide dæmon, Øen og dobbelt lykke og der er barsnacks som dumplings og andre asiatiske klassikere i miniformat til den lille sult, der kan følge en lang dag i verdens fodboldhovedstad.

Stemningen er cool, calm og collected, og priserne på cocktails og forskellige slags fjernøstlige øl begynder ved fem pund.