Egypten

Turistvisum er påkrævet. For rejsende med EU pas ordnes viseringen først, når du ankommer til Egypten. Det udleveres i lufthavnen ved ankomst i form af et "frimærke" i passet. Der er et visumgebyr på 150 DKK, som vil blive opkrævet, når du bestiller rejsen. Børn under 2 år betaler også 150 kr for visum.

Reglen gælder også for rejsende med norsk, islandsk eller schweizisk pas. Hvis du ikke har et af de ovenstående pas, skal du selv sørge for visum.

Bemærk, at dit pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdato.

Har du diplomatpas skal du rette henvendelse til Egyptens ambassade på tlf.: 35 43 70 70.