Lejligheder

Lejlighederne er ikke så veludstyrede som permanente boliger herhjemme. De udstyres normalt efter antallet af ordinære senge, både hvad angår møblement og køkkenudstyr. Det er usædvanligt, at lejlighederne er udstyret med egentlige dagligstuemøbler.
Køkkenet egner sig i reglen bedst til lettere madlavning. Lejlighederne er som standard udstyret med enkelt køkkenudstyr, hvilket vil sige et glas, en kop, en tallerken, og et sæt bestik pr. person samt en kasserolle, og en stegepande. Forbrugsvarer som for eksempel toiletpapir, opvaskebørste og karklude, rengøringsmidler indgår ikke i rejsens pris. Vi anbefaler, at der medbringes viskestykker, proptrækker, dåseåbner og evt. kaffetragt/filter.

1-værelses lejligheder: Kombineret opholds- og soverum med køkkenniche. Spiseplads kan være på balkonen/terrassen. Lejlighederne er ofte små og nogle steder ikke større end et almindeligt hotelværelse. 1-værelses lejligheder betegnes også som studios.

2-værelses lejligheder: Varierer i udformningen. Oftest består lejligheden af enten ét soveværelse og køkken eller ét soveværelse samt kombineret opholdsrum og køkken. Spisepladsen kan være på balkonen/terrassen. Nogle 2-værelses lejligheder har to separate soverum, samt kombineret køkken og gang med spiseplads på balkonen/terrassen.

3-værelses lejligheder: Varierer ligeledes i størrelse og udformning. Den gængse type er to separate soveværelser, kombineret opholdsrum med ekstraseng og køkken. Andre løsninger kan forekomme.

Soveværelserne i alle lejlighedstyper består typisk af et rum beregnet til to personer, og værelset er udstyret med enten to enkeltsenge, en dobbeltseng eller mindre dobbeltseng. I nogle lejligheder er der mulighed for opredninger, dog kan pladsen blive trang.

Vær opmærksom på, at udformning og værelses disposition kan variere kraftigt mellem de forskellige rejsemål. De interiørbilleder, der vises på vores hjemmeside, er typeeksempler. Både totalarealet og planløsningen kan variere lejlighederne imellem på ét og samme lejlighedshotel.