Måltider

Forplejning er som udgangspunkt ikke inkluderet i rejsens pris, med mindre det er nævnt på billetten.

De lokale madtraditioner er ofte anderledes, end man kender dem hjemmefra, og udbuddet vil bære præg heraf. Mange hoteller tilbyder en menu, der har et internationalt præg. Ønsker du at smage lokale specialiteter, henviser vi til lokale restauranter uden for hotelområderne. Hvis der serveres appelsinjuice, vil det normalt være orangesaftevand. Hotellernes krav til hygiejne lever op til de lokale regler, men kan dog ikke sammenlignes med danske krav.

På hoteller med All Inclusive indgår alle måltider og drikkevarer (med mindre andet står nævnt i hotelbeskrivelsen under "Måltider"). Serveringen kan være begrænset til bestemte restauranter samt barer og til bestemte tidspunkter på dagen, ligesom der ofte ikke er udskænkning efter kl. 22.00. All Inclusive varierer fra hotel til hotel, og drikkevarer omfatter normalt kun lokale drikkevarer. Drikkevarer på flaske er normalt mod tillæg. Bemærk at der som udgangspunkt ikke er light-sodavand, såsom f.eks. Pepsi Max og Coca Cola Zero/Light, inkluderet i All Inclusive. Minibar og visse motoriserede aktiviteter er normalt mod betaling.
Ved halv- eller helpension indgår i enkelte tilfælde også drikkevarer til måltiderne, dette dog i et begrænset omfang som f.eks. 1 øl eller 1 glas vin eller 1 sodavand. Hvis drikkevarer indgår til måltiderne, vil det stå i hotelbeskrivelsen.

Hotellerne kan have andre restauranter og barer end dem, der er omfattet af All Inclusive-konceptet.
Et godt råd: Næsten alle hoteller tilbyder både morgenmad, frokost og aftensmad som buffet. Ofte vil der være et bredt udvalg af mad at vælge imellem, som dog ofte vil være nogenlunde det samme i løbet af opholdet. Du vil derfor få størst fornøjelse af dine måltider, hvis du - i stedet for at vælge lidt af det hele hver dag - udvælger nogle forskellige "temaer". Du kan f.eks. vælge at spise fisk én dag og oksekød den næste. Det vil gøre madoplevelsen mere spændende og varieret.


Er der bestilt halv-/helpension på hotellet, eller bor du på et hotel med All Inclusive, All Inclusive Soft eller All Inclusive Ultra, skal du være opmærksom på, at pensionen først tilbydes, efter du har checket ind, og den ophører, når du på hjemrejsedagen har checket ud. Ifølge internationale hotelregler kan man ikke forvente at kunne checke ind før kl. 15 på ankomstdagen, og man skal checke ud fra værelset/lejligheden kl. 12.00 på afrejsedagen. Du kan således ikke forvente frokost på hverken ankomstdagen eller hjemrejsedagen.

Bemærk venligst, at morgenmad, frokost og aftensmad normalt ikke vil være a la carte, men en buffet eller evt. en fast menu.
Hotellets standard samt det land, der besøges, vil naturligvis afspejles i både udvalg og kvaliteten af den mad, der tilbydes. Det vil sige, at hvis du vælger et mellemklassehotel, vil maden svare til maden på en mellemklasserestaurant i det pågældende land.

OBS! Alle personer på bookingen skal have valgt samme måltider. Det er ikke tilladt at f.eks. et barn har All Inclusive og voksne kun morgenmad. Alle måltider ophører i forbindelse med check-ud senest kl. 12.00.

Her kan du få det fulde overblik over, hvad måltidstilkøb typisk indeholder »