Børn

Spædbarn
For børn, som ikke er fyldt 2 år inden feriens afslutning, betaler man kun spædbarnsgebyr. Der vil ikke være et flysæde til barnet, og man skal sidde med barnet på skødet. Barnets bagage skal normalt være inkluderet i rejseledsagernes. På nogle langdistance-rutefly tilbydes specielle pladser, hvor der er mulighed for, at spædbarnet får et ’bassinet’ (en slags kurv), som placeres foran ens sæde. Der er et meget begrænset antal, og det skal altid forespørges ved bestilling af rejsen. Det kan være mod gebyr.
På vores Apollos familiehoteller er der mulighed for at leje en babyseng til børn under 2 år. Dette bestilles og betales inden afrejse. På vores andre hoteller kan der i nogle tilfælde lejes en babyseng. Dette bestilles samt betales direkte til hotellet. Ved bestillingen af rejsen kan der noteres et ønske om at leje en babyseng, men det kan ikke garanteres at hotellet kan stille en babyseng til rådighed. Du skal være opmærksom på, at babysengens kvalitet ikke modsvarer danske krav, og at Apollo ikke er ansvarlig for sengens egnethed. Der kan ikke gives nogen form for rabat til børn under 2 år.

Barn
Børnepris gælder børn, som ikke er fyldt 12 år inden feriens afslutning. Børnepris er kun gældende såfremt der er to fuldt betalende på et værelse.

Babymad på rejsen
Du kan læse mere om medbringelse af babymad på ferierejsen her.