Beskadiget bagage

Bliver din bagage beskadiget, eller går den tabt i forbindelse med flyvningen, skal du huske at anmelde dette i ankomsthallen, inden du forlader lufthavnen – ellers dækkes skaden ikke. Sker skaden på bagagen i forbindelse med hjemrejsen, skal lufthavnen kontaktes, inden lufthavnen forlades eller senest 7 dage efter hjemkomsten. Som bevis for anmeldelsen skal du med det samme have udleveret en såkaldt PIR-rapport.

Ved skader erstattes du i henhold til flyselskabets gældende regler. Har du rejseforsikring gælder den oftest også skadet og mistet bagage. Hør med dit forsikringsselskab. Vi opfordrer dig til at tegne en bagageforsikring, idet flyselskabets, og dermed også vores, ansvar for bagage typisk er begrænset til ca. kr. 150,- pr. kg. i tilfælde af helt bortkommet bagage (dvs. at bagagen aldrig kommer frem til den rejsende).

Vær opmærksom på, at der kan være særlige krav for transport af barnevogne, cykler, rygsække etc.