Mere om rejsemålet
Puerto Plata er af mange mest kendt for turistområderne Playa Dorada og Costa Dorada. Trods sin beliggenhed tæt på disse områder er Puerto Plata bemærkelsesværdigt uberørt af turismen, og en dag i byen giver gode muligheder for at få et indblik i den dominikanske kultur og livsstil. Langs stranden finder I boulevarden, "Malecón", hvor I kan besøge én af de hyggelige strandbarer. I weekenden vil man ofte se, at dominikanerne samles her, lytter til caribiske toner og nyder den dominikanske mørke rom - og gerne Brugal, som har sin fabrik i Puerto Plata.
I centrum af Puerto Plata kan du udforske de små gader, se den flotte, victorianske arkitektur eller gå på indkøb i de mange forretninger, som byder på alt fra rav, larimar og smykker til rom, cigarer og tøj m.m.
Oplevelsesture
Udflugter her kan virkelig anbefales! Landskabet omkring Puerto Plata er frodigt med floder, vandfald, stejle klipper og regnskov. Du kan tage af sted på hesteryg, direkte ind i regnskoven for at besøge steder hvor ingen biler kan komme. Den Dominikanske Republik er også et fantastisk sted at besøge under havets overflade. Dykning, snorkling og dybhavsfiskeri kan varmt anbefales.
De forskellige områder
Med sin afslappede atmosfære er surfernes paradis - Cabarete kan også tilbyde hyggelige caféer og gode restauranter med herlige skaldyrsdelikatesser. Flere restauranter har livemusik og høj stemning til langt ud på natten. På de mange strandbarer venter et aktivt natteliv.
Playa Dorada og Costa Dorada beskyttes af et koralrev, som dæmper bølgerne, og den gyldne strand er meget indbydende.
Yderligere lidt mere mod nordøst finder du en af de fineste strande på nordkysten, Sosúa Beach. Her er dykning og snorkling populært, og i bugten findes et lille koralrev. Stranden er omgivet af kokospalmer, mandeltræer og en række små barer, restauranter og markedsboder. Hvis du ønsker en mere uberørt natur og en helt afslappet atmosfære, så lokker Maimon med en perfekt ferie. Og det meste foregår omkring strandene og hotellet.
Kitesurfing
Forholdene for kitesurfing er perfekte og mange surfere samles om aftenen sammen med turisterne på barer og restauranter der ligger ud til stranden. Mere uberørt natur og et roligere tempo finder du i Maimonbugten. Her kan du tage det roligt og nyde skønne dage.
Rejselederservice
Når du bestiller en rejse til Puerto Plata, bestiller du på egen hånd via vores fleksible rejser. Dette betyder, at der på destinationen ikke vil være rejselederservice. Med vores fleksible rejser pakker du selv fly og hotel over hele verden med pakkerejsegaranti.