Mere om rejsemålet
På rejsen til De Forenede Arabiske Emirater venter en overflod af shopping, dejlige strande, et solsikkert vintervejr, mad fra alle verdenshjørner og et mix af kulturer og nationaliteter. Ultramoderne skyskrabere blandet med en flig af orienten, og landet på den Arabiske halvø er både et af verdens rigeste og yngste.
Det tager ikke meget længere at flyve til De Forenede Arabiske Emirater end til De kanariske Øer, men her er både varmere og mere eksotisk, samtidig er flytiden og tidsforskellen mere fordelagtig end hvis du f.eks. flyver til Thailand. Luksusweekend eller familieferie - her er noget for enhver.
Vores hoteller i De Forenede Arabiske Emirater
Mange af vores hoteller i De Forenede Arabiske Emirater er af høj standard og ligger placeret ved stranden, hvor der tilbydes et stort udvalg af vandsportsaktiviteter. På luksushotellet Atlantis the Palm, må du ikke gå glip af et besøg på den berømte skuespiller Robert de Niros restaurant Nobou eller et besøg i Mellemøstens største vandpark med den spektakulære hajtunnel.
Naturligvis kan du også vælge blandt hoteller af god mellemklasse, eller tilbringe afslappende dage sammen med hele familien, f.eks. på Mondo Family Resort Radisson Blu Yas Island. Læs mere for inspiration hvis du planlægger at rejse med børn til Dubai og De Forenede Arabiske Emirater.
Vælg blandt 4 forskellige emirater
De Forenede Arabiske Emiraters flag vajer over syv emirater, og vi tilbyder rejser til fire af dem - Dubai, Abu Dhabi, Ras Al Khaimah og lille Ajman.
I Ras Al Khaimah kan du nyde luksuriøse hoteller lige ved strandkanten med svajende palmer mod en azurblå himmel. Fujairah byder på børnevenlige, brede og lavvandede strande ved Det Indiske Ocean mens Abu Dhabi er landets futuristiske hovedstad med god shopping og udeliv og en dejlig bystrand. Besøg den heftige ø Yas Island hvor Ferrari World ligger og der er underholdning for hele familien. I udkanten af Abu Dhabi finder du også bjerget Jebel Hafeet, et velbesøgt landemærke med fantastisk udsigt.
Ajman er det mindste emirat, som både udmærker sig ved sine skønne strander nybyggede luksushoteller og nærheden til alle Dubais seværdigheder.
Uanset hvilket emirat du vælger at tage til, om du foretrækker strandliv fremfor byliv, så tænk på at udvise hensyn til landets kultur.
Verdensmetropolen Dubai
Dubai er ikke svær at forelske sig i. Dubai er Mellemøstens svar på Miami - en verdensmetropol, der opfylder drømme! Det er det perfekte sted at nyde de fantastiske strande, spektakulære arkitektur og verdensberømte golfbaner. Her ligger verdens største shoppingcenter, Dubai mall og verdens højeste bygning Burj Khalifa, som rejser sig 828 meter oppe mod himlen.
Weekendrejser til Dubai
Leder du efter en forlænget weekend kan du nu også booke en weekendrejse til Dubai med Apollo. Du vælger selv hvornår du rejser og hvor længe du vil være af sted, og kan vælge blandt flere hoteller og flyselskaber. Her kan du selv pakke din rejse.