Mere om rejsemålet
Flyv med Emirates til Dubai
Dubai vil helt sikkert tage dig med storm. Her stræbes der altid efter at ligge i verdensklasse, i alt hvad man foretager sig. Derfor hører enorme skyskrabere, marinaer med luksusyachter, kunstige øer og elegante restauranter til dagligdagen. Du flyver til Dubai med prisbelønnede Emirates, flyturen er ca. 6 timer og ikke meget længere end til De Kanariske Øer.
Dubais forskellige bydele
I Dubai findes der intet mindre end 4 centrummer beliggende i seks forskellige bydele. Dubai Downtown er en moderne bydel, hvor meget af det vi forbinder med Dubai kan findes. I hjertet af Dubai, tæt på alle store seværdigheder, ligger det nybyggede kvarter Dubai Al Barsha. I Bur Dubai, som er en lidt ældre del af Dubai, er der mere roligt og med større fokus på kultur. Her finder du også Dubai Museum.
Dubais primære badeområde er Dubai Jumeirah Beach, og her ligger også det store vandland Wild Wadi Water Park. Dubai Jebel Ali er et roligt strandparadis, som er beliggende ved siden af den fine golfbane et stykke udenfor Dubai, og den kunstige palmeformede ø Palm Jumeirah huser nogle af områdets mest luksuriøse hoteller.
Shopping i Dubai
Shopping i Dubai slår det meste - mærkevarer, tasker, ure og elektronisk udstyr findes i et stort udvalg. Desuden er Dubai centrum for guldhandel og guldprisen ligger på ca. det halve i forhold til Danmark.
Sport i Dubai
Kan du lide at spille golf, så kommer du definitivt til at trives i Dubai! Golfbanerne er ikke for nybegyndere, men er du vant til at svinge køllerne, vil du finde baner af ypperlig kvalitet i luksuriøse omgivelser. Hvis ikke golf er sagen, så findes der mange andre muligheder for sport og rekreation - fra vandsport og skiløb til ørkensafari i jeep eller på kamel.
Tag fx et besøg i Ski Dubai, som er beliggende i Mall of the Emirates. Her er der 5 skibakker, hvor den længste er på 400m. Her er der bakker til både skiløb, snowboarding samt kælk. Det er beliggende ved Sheikh Zayed Road.
Dubais fantastiske hoteller
Hotellerne i Dubai er i verdensklasse. Nattelivet er fuldt af barer, diskoteker og natklubber med livemusik. Ikke langt fra hotellerne ligger kilometerlange hvide og rene strande. Tag til de fantastiske strande ved Jumeirah Beach. Windsurfing, vandski og dykning i behagelige vandtemperaturer, er blot nogle af de aktiviteter der tilbydes.
På den kunstige ø Palm Jumeirah finder du luksushotellet Atlantis the Palm med Mellemøstens største vandpark og eget delfinarium, men der findes også flere gode mellemklassehoteller samt gode familiehoteller som hotel Hilton Dubai Jumeirah.
Strandene i Dubai
Ikke langt fra vores hoteller ligger de skønne hvide strande på rad og række langs den 15 km. lange Jumeirah Beach. Windsurfing, vandski og dykning er blot nogle af de aktiviteter, som du kan nyde i de behagelige vandtemperaturer under din rejse til Dubai.
Udflugter
Dubai bliver i folkemunde kaldt Mellemøstens Hong Kong eller Singapore pga. dens økonomi samt fantastiske skyline med himmelstræbende skyskrabere. Nogle store oplevelser er blandt andet:
Burj Khalifa uden tvivl Dubais største attraktion - 828m højt tårn med platform på 124. etage hvorfra der er den mest fantastiske udsigt over hele byen. Indgangen er via Dubai Mall, som også er verdens største shopping center med 1200 butikker. Det huser desuden også Dubai Aquarium samt en kæmpe skøjtebane. Oplev også når én af Dubais største attraktioner, Dubai Fontain, om aftenen skyder vandstråler op i 150m’s højde. Burj Khalifa ligger i Downtown Dubai.
Burj Al Arab også kendt under navnet ”Sejlet”. Verdens eneste 7-stjernede hotel, som samtidig er et af verdens højeste højhuse i verden med sine 332 m. Fra baren er der en imponerende udsigt over ”The World” (300 kunstige øer lavet som verdenskortet ). De 2 eneste lande som er ”beboet” er Libanon, hvor der er en café, samt Grønland, hvor sheikens sommerhus er beliggende. Naboen er det store vandland Wild Wadi Water Park. - Burj Al Arab ligger i Jumeirah området.
Weekendrejser og krydstogter
Leder du efter en forlænget weekend kan du også booke en weekendrejse til Dubai med Apollo. Du vælger selv hvornår du rejser, og hvor længe du vil være afsted. Du kan vælge blandt flere hoteller og flyselskaber. Søg pakkerejse med fleksibel rejselængde.
Du kan også vælge at tage på krydstogt fra Dubai og opleve mere af De Forenede Arabiske Emirater og nabolandet Oman. På krydstogtet kan du kombinere heftige storbyer, spektakulær arkitektur og storslåede naturoplevelser med afslappende timer ved poolen og spa om bord.
Her kan du læse om alle vores rejser til De Forenede Arabiske Emirater.