Bedømmelse af Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Anmeldelserne er baseret på individuelle rejsendes indlæg på TripAdvisor (brugerside med rejser og hoteller). Disse personer kan have rejst med en anden arrangør eller individuelt. Apollo tager ikke ansvar for indhold eller udtalelser.
Gennemsnitlig bedømmelse
-
Sted
-
Søvnkvalitet
-
Værelser
-
Service
-
Værdi
-
Renlighed
77% af gæsterne anbefaler
Meget godt | 313 | |
Godt | 460 | |
Middel | 169 | |
Mindre godt | 55 | |
Dårligt | 28 |
5 nyeste bedømmelser
Velfungerende konferencehotel uden charme og personlighed
Da det i tidernes morgen slog dørene op, var det byens store flotte hotel, gode faciliteter, international indretning, fire forskellige stilarter (Skandinavisk, Engelsk, Japans eller Kinesisk), nabo til Musikhuset og i gåafstand til alle de fede forretninger, banegården og kunstmuseet. Hotellet har stadig den gode beliggenhed, men måske er vi hotelgæster blevet bedre vant, mere forkælet med nye hoteller der skyder op og dermed også nye standarder for indretning, faciliteter og service. I hvert fald er Radisson Blu Scandinavia Hotel Aarhus ikke helt som det var. Værelset: Superior executive på 10 etage. Upersonlig indretning, stor fladskærm, god og hård seng, ingen minibar men nespressomaskine til kaffe og elkoger til te. Lænestol som er mere smart end anvendelig. Pæn at se på - men trættende at sidde i i længden. Lidt for smart belysning, med et væld af hallogénspot, men også ok sengelamper og læselampe på både skrivebord og natbord. Lille bøjlestang til ophæng af skjorter, jakker m.m. - og tre skuffer til sokker, undertøj, trøjer m.m. - den ene skuffe var dog i stykker. Ingen knager til overtøj. Klimaanlæg der ikke kan slukkes - desværre. Kan reguleres fra svag til stærk, men ikke slukkes. Et vindue som kan åbnes. Der var næsten lydtæt mellem rummene. Man kunne ane en hyrdetime på afstand. Badeværelset: Ret koldt, ikke mulighed for at åbne for nogen varme (med mindre man bruger hårtørren). Hvide fliser over alt. Lille badekar hvor man også står hvis man vil have brusebad. Håndvask med fin plads til toiletartikler, væghængt toilet. Hvide håndklæder + badehåndklæder (af vaskeri-kvalitet). Badekåbe. Toiletartikler af eget mærke: shampo, showergel, conditioner, bodylotion og håndsæbe. Morgenmad: Meget coronapræget. Man afhenter to poser i restauranten som man tager med op på værelset. Desværre var der ingen hjælp ved uddelingen af poserne, så jeg fik ikke besked om at man skulle tage to poser. Jeg fik derfor kun tilbehøret (marmelade, skinke, smør osv.) men ingen brød. Jeg havde ikke tid til at gå ned en gang til, så valgte at lave en kop kaffe på værelset og købe en bolle hos en nærliggende bager på vej fra hotellet til mit møde. Roomservice: I Coronatiden er der tre retter på menukortet, som serveres på værelset. Entrecote med bearnaise, Burger, og pasta med kylling. (Godt man ikke er vegetar). Jeg bestilte en Burger uden ost, og fik en burger med ost. Receptionisten forsikrede mig at der ikke var ost i deres burgere. Men never mind - jeg pillede osten ud, og resten var både indbydende og lækkert, serveret med fin briochebolle og pommes frites, maya og ketchup. Service: Meget imødekommende personale både ved check in, check ud og room service. Rengøringen af værelset var standard. Der var stadig pletter på badeværelsets spejl, og på lagenet var en sort plamage som jeg først så da jeg vågnede - og som ikke stammede fra mig. Sengen er rigtig god, men desværre redt på den lidt hurtige måde og med et lagen som er lige det mindste. Hotellet er som konferencehoteller er flest. Velfungerende uden de store overraskelser, men også uden den store personlighed og charme. Skal man bare sove er både seng og beliggenhed god, morgenmaden er under normale omstændigheder sikkert også god. Plus: Beliggenhed Service God seng Minus: Klimaanlæg der ikke kan slukkes (meget tørt i rummet) Koldt badeværelse Lille garderobeskab
Skuffende oplevelse
Havde forventet noget mere af en Radisson Blu Scandinavia Hotel, gammelt inventar på værelset, slidt og gammelt badeværelse og rimelig dårlig og indskrænket morgenmad. Rengøringen kunne også være bedre og servicen lige så.
Skønt hotel
Dejligt hotel, vi havde en junipr suite, og det var virkelig godt. Samtidig ligger hotellet tæt på centrum og andre seværdigheder, så man kan gå til alt. Eneste men, er at parkeringen er meget dyr, det kunne godt være billigere, når man bor på hotellet.
Lækker hotel der ligger perfekt midt i Århus.
Dette hotel ligger perfekt i Århus, tæt på Gågade og banegård og ved siden af AROS. Absolut et besøg værd. Pæne lyse og rene værelser, god rengøring. Morgenmåltid er rigtig godt og der mangler ikke noget, heller ikke i denne Coronatid.
Århus besøg
Hotel mangler absolut el bil laderere samt billigere parkerings afgift, 160 DKK pr nat er for en del for meget når man er på familie ophold. Morgenmaden var meget god samt meget venligt personale.....
© Trip Advisor