Mere om rejsemålet
Stuerne i Havanna vender ud mod gaderne, og familielivet leves for åbne døre og vinduer. Den mindste lyd lokker nysgerrige ud på gaden, for at se hvad der sker. Når solen går ned og der er en behagelig kølende brise, flyttes stole og hele sofagrupper ud på gaden. Folk i Havanna er ikke generte. De er åbenhjertede og snaksalige, og atmosfæren er hjertelig.
Bilen er et af Cubas stolte varemærker. Vi taler ikke om nye, japanske biler - vi taler om gamle, amerikanske biler, der er blevet restaureret og poleret indtil de skinner stærkere end solen!
Gamle Havanna by
Havanna er en af verdens mest fascinerende hovedstæder, med mere end 2 millioner indbyggere. Gamle Havanna, eller Habana Vieja som cubanerne siger, er et virvar af snoede gader og smalle stræder. Her står stolte bygninger i kolonistil i de oprindelige stærke farver, som for længst er falmet. De ældste kvarterer ligger omkring byens 4 torve. Disse kvarterer er siden blevet renoveret, og her ligger i dag nogle af Havannas bedste restauranter og elegante hoteller i fornem kolonistil.
La Bodeguita del Medio
Besøg Havannas mest berømte bar, La Bodeguita del Medio, hvor der serveres mojitos med masser af frisk mynte og lime. På denne bar hvor vægge og indretning er fyldt med signaturer fra personligheder, der er kommet og gået, drak Ernest Hemingway gerne denne nationaldrik.
Hemingways Cuba
Hemingway elskede Cuba og boede her i 1930'erne og skrev bøgerne "Den gamle mand og havet" og "Hvem ringer klokkerne for?". En udflugt til hans hus er en oplevelse. Indretningen er i lyse farver med jagttrofæer og lave boghylder på væggene. Vi anbefaler også at besøge nogle af Havannas mange cigarfabrikker.
Salsa og livsglæde
Brug eftermiddagen til at nyde en rigtig god kop kaffe, serveret med god mørk rom og forbered dig på aftenens fornøjelser. Mørket falder hurtig i Caribien og den tropiske nat byder på mange oplevelser. I ly af mørket, forvandles Havanna til den smukke metropol, den var før revolutionen. Musik og latter høres i barerne og i salsaklubberne.
Det er bare om at tage danseskoene på, og begive sig ud i det hvirvlende tropiske natteliv. Tag til El Malecón, byens kilometerlange havnepromenade, som er mødestedet for alle nationaliteter. Som gæst indbydes du til at deltage i cubanernes smittende livsglæde - natten er ung i Havanna!
Rejselederservice
Når du bestiller en rejse til Havanna, bestiller du på egen hånd via vores fleksible rejser. Dette betyder, at der på destinationen ikke vil være rejselederservice. Med vores fleksible rejser pakker du selv fly og hotel over hele verden med pakkerejsegaranti.