Shoppinggade i Maspalomas på Gran Canaria

Gør et kup på din ferie

På Gran Canaria er der en bred vifte af shopping til gode priser på små markeder, store indkøbscentre og butikker. Find ud af her, hvilken form for shopping der passer dig bedst.

Markeder

Markeder i Arguineguin – turistet eller charmerende? Der er mange meninger om dette rundt omkring på øen, men de fleste mener dog, at det er et besøg værd. Her kan du nemlig finde det meste, alt fra tøj og sko til helseprodukter og mad. Man tager typisk hen til markedet mellem kl. 9 og 14, og det befinder sig i Arguineguin om tirsdagen, i Puerto de Mogán om fredagen og hver anden søndag i Puerto Rico. Hver onsdag og lørdag afholdes der også et Farmers Market i San Fernando. Her kommer bønderne fra landsbyerne omkring på øen og sælger deres produkter. En rigtig lokal oplevelse!

Shoppingcenter

På Gran Canaria er der masser af muligheder for at shoppe. Her er både kvalitetsbutikker og lidt mere enkle butikker. Udover det massive butiksudbud, er der også mange restauranter og barer omkring centrum. På sydsiden i Playa del Inglés ligger det store Yumbo-center. De fleste specialbutikker finder du i Varadero-centret i Meloneras. Desuden kan du shoppe på Plaza, Metro Kasbah, Tropical og Cita i Playa del Inglés.

Shopping på Gran Canaria

I Puerto Rico finder du det store Puerto Rico Shopping Centre og det lidt mindre, men charmerende, Europa Center. San Agustin indkøbscenter har sin egen charme og individualitet. Og endelig, i Bella Vista Center i San Fernando, tæt på Playa del Inglés er der et par butikker og et stort supermarked.

Shopping i Las Palmas på Gran Canaria

Riu Parfum

Riu Parfum i Playa del Inglés og Meloneras er den bedste parfumekæde på Gran Canaria. Den ligger i Yumbo-, Kasbah- og Varadero-centret. Her kan du handle de mest eksklusive og nyeste parfumer til rigtig gode priser. Kædens sortiment omfatter også andre kosmetiske produkter, solbriller, gaveartikler og mange andre spændende produkter.

Las Palmas shopping

Det absolut bedste shopping finder du i Las Palmas. Her er et bredt udbud til gode priser. I Las Palmas handler beboerne selv, så her er meget andet end bare turistbutikker. Tag med på en udflugt sammen med os eller tag lokalbussen og tilbring dagen i shoppinggaderne. Du kan også opleve lidt kultur - det er nemlig i Las Palmas at meget af dette er. Fx kan du besøge den berømte Sant Ana kirke samt en masse museer, prøv Colombus-museet!

Shoppingcenter på Gran Canaria

Atlantico Shoppingcenter

Mellem lufthavnen og Playa del Inglés ligger Atlantico-centret med et stort udbud af butikker. Kom herhen med lokalbus nr. 90.

Taxi

At tage med taxi på Gran Canaria er forholdsvis billigt. De kører rundt over det hele for det meste, så det er bare at vinke, så kommer der en kørende. Alle kører efter taximeter, men husk at omkring jul og nytår er det ikke unormalt, at de fordobler taksten. Hvis du har meget at bære på, så tag en taxi! Skal du længere strækninger, så kan du tage bussen, da busnetværket er forholdsvis veludviklet på øen.