Madeira - altmodisch eller undervurderet?

Rejseselskabet Apollo har indgået et samarbejde med rejsemagasinet Vagabond om en artikelserie, som hylder ’god gastronomi under lune himmelstrøg’.

Thomas Rode, der er direktør og køkkenchef på Michelin-restauranten, Kong Hans, har - sammen med sin kæreste, Thilde Maarbjerg, sommerlier samme sted - været med Apollo på rejse for at opstøve de bedste restauranter. Det er det gode autentiske køkken og det nationale vin- og drinkskort, der trækkes frem.

”Baggrunden for samarbejdet med Thomas Rode og Thilde Maarbjerg er, at vi savnede at kunne anbefale rigtigt gode, lokalt beliggende restauranter til vores gæster. Og dette på samtlige af vores rejsemål. Hovedparten af vores gæster ønsker at komme ud i terrænet, væk fra alfarvej og opleve den lokale gastronomi, som de lokale selv foretrækker den. Og hvem andre end de to danske kapaciteter på mad og vin kunne hjælpe os bedre med at agere gastronomiske sporhunde”, forklarer Rikke Koks Andreassen, PR-chef hos Apollo. 

Thomas Rode og hans hustru og sommerlier, Thilde Maarbjerg, holdt i år deres sommerferie på den portugisiske ø, Madeira. Øgruppen Madeira hører under Portugal men har selvstyre. Dens beliggenhed ca. 500 km nord for De Kanariske Øer og 600 km ud for Marokkos kyst giver øen et subtropisk og meget behageligt klima. Apollo har netop fordoblet oplægget på Madeira for kommende vinter, da danskerne på ny har fået øjnene op for den naturskønne perle.

 ”Et lettere støvet, subtropisk Harzen for velhavende, ældre mennesker. Det var sådan, jeg tænkte om Madeira, inden Apollo foreslog min hustru og jeg at tage på sommerferie der. Men øen rummer alt, hvad en feriehungrende, sommerbleg dansker kan ønske sig af det perfekte feriemål. Ud over den særdeles overskuelige rejsetid på under 5 timer direkte fra København er øen perfekt, når det kommer sig til logistik og komfort, og så er naturskønheden legendarisk for slet ikke at tale om de godbidder, man kan forsøde ganen med”, forklarer Thomas Rode, som tog derned med sin hustru og to børn og fortsætter:

”Vi havde med hjælp fra Apollo fundet et hotel, som utvivlsomt er øens bedste, men samtidigt også gav os en af de største hoteltotaloplevelser nogensinde. Reid’s Palace ligger draperet ned over klipperne, i flere niveauer, ned mod vandet og omgivet af et haveanlæg, der får Botanisk have i København, inkl. Tropevæksthusene til at ligne en forpjusket køkkenhave. Reid’s Palace er et gammelt hotel i bedste engelske kolonistil med alt, hvad man overhovedet kan forestille sig i forbindelse med den perfekte afslapningsferie. Vi var -  voksne som børn - enige om, at her var ikke meget at sætte en finger på. Alt er smukt, gedigent og bygget af de bedste materialer. Eksklusiv, velholdt klunkestil på den helt rigtige måde, med blankpolerede møbler i mørke træsorter, guldtæpper med dyb luv og søjler i det smukkeste marmor. En fantastisk kontrast til de moderne, funktionelle hoteller, man ellers har boet på rundt omkring”, forklarer Thomas Rode.

Lyksaligheder til ganen

 Og Reid’s Palace skulle også vise sig at kunne noget med mad og vin.

 ”Hotellet lod heller ikke meget tilbage at ønske, når det kommer sig til god mad og vin, og det tillige med at betjening i såvel restauranter, barer og reception var uovertruffen. Modne herrer med sølvstrejf i det sorte hår sørgede for os og fik os til at føle os som konger og dronninger. Hotellet råder over 5 restauranter, herunder en udendørs restaurant ’Briso da Mar’ og en indendørs ditto. Umiddelbart ved siden af hotellet, balancerende på randen af de vulkanske klipper, ligger også en fremragende italiensk restaurant, Villa Cipriani, som vi frekventerede et par gange. Et yderst fristende og rimeligt prissat vinkort, lokkede tillige med udsigt ud over havet.

I første omgang var Reid’s Palace i sig selv en stor gastronomisk oplevelse. Thomas Rode fortæller:

”Lige ud til det smagfuldt udstyrede pool område, som aldrig har set skyggen af plasticmøbler og billige glatte fliser, ligger Pool Terrace, som fungerer som frokostrestaurant med et veludstyret a la carte kort og en usædvanlig lækker og velassorteret frokostbuffet, der næsten gør begrebet buffet til skamme. Alt var friskt, veltilberedt og umådeligt fristende. Korrekt grillet, dugfrisk tun side om side med rigelige mængder sortfodsskinke og en salatbar, der fik en til at overveje at blive vegetar. Og så er de lune retter og dessertafdelingen for den kvalitetsbevidste synder ikke engang blevet nævnt”.

I forbindelse med baren ligger Tea Terrace, hvor Thomas Rode og familie -  med fuld udsigt ud over det endeløse ocean og palmerne i flere niveauer - indtog den traditionelle Afternoon Tea. ”Den gav så absolut The Ritz i London baghjul. Her er alt, hvad hjertet begærer, og udvalget er lige efter bogen. Et stort, men bevidst sortiment af de forskellige typer te, lækre bløde og frisksmurte sandwiches med hhv. æggesalat med agurk, røget laks samt skinke og ost, herpå friskbagte scones i rigelige mængder, serveret med clotted cream og syltetøj. Som rosinen i pølseenden hjemmelavet bagværk fra hotellets konditori. En kæmpe stor oplevelse for såvel os voksne som børnene, der synes det var en fest. Måske fordi de blev behandlet med samme afslappede respekt som voksne, hvilket fik dem til at slappe af og deltage i seancen med nysgerrighed og sand interesse.

Men Madeira er ikke kun Reid’s Palace. Thomas Rode, Thilde Maarbjerg og de to børn valgte også at forlade de storslåede omgivelser på Reid’s Palace til fordel for øens naturskønhed og sjove, små spisesteder og kroer.

”Men flere gange trak Madeira os naturligvis fri af den vanedannende luksus for at indsnuse øens stemning og lokalkolorit. Det lokale køkken er i de fleste tilfælde meget enkelt med gode, friske og velsmagende råvarer og stor vægt på havet for foden af de vulkanske klipper, øen består af. På fiskerestauranten Villa do Peixe i Camara de Lobos serverer man lokale fisk og skaldyr, som de lokale elsker det. I et højloftet rum med udsigt ud over de små vippende både i den gamle fiskerihavn, laver man fisk over åben ild. Et misundelsesværdigt stort udvalg af friskfangede, lokale fisk lå på lit de parade, så man selv kane udpege de, der skulle en tur ind over det glohede kul. Mens vi ventede på, at fisken blev skåret op og tilberedt, mæskede vi os i Madeiranske specialiteter, nogle bedre end andre, men det er jo en del af oplevelsen. Især de små skaldyr, som vi senere erfarede levede på stenene i tidevandsbæltet, bagt med en klat godt, saltet smør i deres skal var skønne”, udtrykker Thomas Rode.

Mindre end en halv kilometer fra hotellet fandt Rode-parret og deres børn en anden lille restaurant med Madeiranske specialiteter.

”Vi lod os lokke af et enormt akvarium med levende krabber og langustere. Trangen til skaldyr blev dog straks elimineret, da spisekortet fristede med grillede blæksprutter og ”ditto sortgris” fra det sydlige Portugal. Dertil, som vi oplevede flere steder på øen, et stort udvalg af forskellige, ydmyge, men veltillavede garniturer som grillede peberfrugter, ris pillaw, blandet salat og bagte søde kartofler. Ungerne valgte med åben pande en lokal fisk, som lyder det flatterende navn espada, den sorte sabelfisk, en virkelig velsmagende fætter, som på trods af dens lidt løse kød smager fremragende. Vi fik den, heldigvis, ved flere lejligheder. En anden hyppig genganger er de allestedsnærværende espetadas, som er spydstegt oksekød. Kødet marineres ofte i rødvin og laurbærblade, grilles og serveres hængende fra en krog påmonteret en speciel tallerken, som opsamler stegesaften, der herefter kan søbes op ved hjælp af det lokale hjemmebagte landbrød, som på Madeira hedder bolo de caco”, fortæller Thomas Rode, som også anbefaler gæster på Madeira at besøge restaurant UVA på The Vine Hotel i Funchal.

Madeiras flora fascinerer

Overalt hvor man bevæger sig rundt på øen, er det som at kigge ind i en velassorteret blomsterbutik med frit valg på alle hylder. De smalle men bemærkelsesværdigt gode veje flankeres af forunderlige gevækster i fuldt flor, fra hortensia i alle nuancer af blå, over allehånde palmegevækster og til en lang række blomster.

”Man bør – som supplement til de lokale mad- og drikkespecialiteter forstås - bruge tid på at komme rundt i alle kroge på den smukke ø. Og her er rigeligt at tage fat på og masser af smukke udsigter at dvæle ved. Forrevne, bølgeombruste klippekyster, laguner med krystalklart og azurblåt vand og lodrette klippevægge, der forsvinder i Atlanterhavets dybder. Fra sydsiden af øen, hvor også hovedstaden Funchal ligger, kan nogle af de andre øer i øgruppen, langt ude i Atlanten, skimtes i disen”.

Thilde om vinen

Den frodige ø er ideel til frugtdyrkning og dermed også til dyrkning af druer til vinproduktion. Vin har historisk været en stor industri for øen, ikke mindst fordi den var et naturligt "sidste stop" inden Atlanten skulle krydses til Amerika. Ferskvand var sårbart overfor bakterier, men alkoholen i vinen konserverede den, og der blev tilsat ekstra, for at styrke vinen, og vin var derfor en slags erstatning for vand på de lange sørejser. Det blev opbevaret i tønder, typisk på dækket, og det viste sig at vinen faktisk blev bedre af denne ellers noget hårdhændede transport. Thilde Maarbjerg fortæller, at netop dét har dannet grundlag for den vin, øen i dag er kendt for.

”Vinene krydser dog ikke Atlanten mere, men man efterligner den proces, vinene oprindeligt gennemgik i tønderne på dækket ved at varme vinen op enten i fade eller tanke. Det giver madeiravinen sin karakteristiske karamelliserede smag. Den findes i forskellige sødmegrader fra den tørre sercial til den søde malvasia (også kaldet malmsey). Interessant nok kan vinene blive umådeligt gamle og stadig smage virkeligt godt, og man kan sagtens have en åben flaske stående i månedsvis uden, den bliver dårlig. Både opvarmningsprocessen og den relativt høje alkohol konserverer den. På øen kan man finde mange ældre flasker, og flere steder serveres et bredt udvalg af disse vine glasvis. Det er en stor oplevelse at smage denne historiske lidt glemte vin. På Reid's gik man så langt som at bruge det i cocktails, og madeiravinen udgjorde en særdeles god erstatning for vermouth i deres forskellige versioner af klassikeren Dry Martini Cocktail”, fortæller kenderen.

Tidligere producerede man kun føromtalte hedvin på øen, men nu eksperimenteres der mere og mere med almindelig bordvin. Det er generelt billigt og kan kvalitetsmæssigt ikke helt måle sig med det, der kommer fra fastlandet. Til gengæld fører de fleste restauranter et bredt udvalg af både hvide, røde og mousserende fra hele Portugal, og her er der rigtigt mange gode vine at finde - vine som aldrig kommer ud over landets grænser.

”På hvidvinssiden kan man med fordel kaste sig ud i Vinho Verde. Her er der gjort meget for at forbedre kvaliteten, og vinene har fjernet sig markant fra det tidligere tynde, grønne og syrerige udtryk. På rødvinssiden kan man finde spændende vine fra Dao og Bairrada og ikke mindst Duoro, som ud over portvin også står for nogle fantastiske rødvine. I den sydligste del finder vi området Alentejo, som også frembringer modne, kraftige rødvine”, slutter Thilde Maarbjerg.

Adresser på restauranter, som parret anbefaler

Casa Madeirense
restaurante@casamadeirense-funchal.com
Estrada Monumental 153
9000 Funchal
Telefon: 291-766-700

Restaurant UVA på The Vine Hotel
Rua dos Aranhas, 27-A
Funchal centrum, 9000 Funchal
Telefon: 291-009-000

O Jango
Rua de Santa Maria 166, Funchal
Telefon: 291-221-280

Villa do Peixe
Rua Doutor Joao Abel de Freitas, Camara De Lobos, Madeira 9300-048
Telefon: 291-099-909

”Et must og en god måde at lokke poderne på biltur på er at love dem, at den kommer til at foregå standsmæssigt. Fruen og jeg havde højlydt proklameret, at den i vores tilfælde skulle foregå i intet mindre end en cabriolet, så glæden var stor, da det lykkedes - ved hjælp af sønderjysk forhandlings teknik at leje en Audi A3 formedelst 75 euro. Det var en perfekt ’ramme’, hvorfra vi kunne nyde øen og dens dramatiske natur. Vi kunne snildt have kørt i dagevis, men det tager ikke mere end en god dag at komme øen rundt”, siger Thomas Rode.