Udflugter, Porec

Oplev mere på ferien med vores udflugter. Her kan du forudbestille din udflugt allerede hjemmefra.

Med vores gratis rejseapp kan du booke udflugter nu eller på rejsemålet.

 

Istriens smukke landskab

Afgår fra: 

Tag med på en skøn heldagsudflugt til Istriens smukke og måske lidt ukendte landskab. I løbet af dagen passerer vi grønne marker og smukke vingårde, besøger byer fra Middelalderen og pittoreske byer omgivet af mure.
Vi begynder dagen med at besøge den smukke by Grožnjan i det nordlige Istrien, som er hjem for en del kunstnere. Derefter går turen videre til den lille by Livade. Her skal vi blandt andet smage Istriens berømte trøfler. Næste stop er den pittoreske middelalderby Motovun, tidligere kaldt Kastelijer. Motovun er smukt beliggende højt oppe på en ca. 277 meter høj klippe og har en fantastisk udsigt over store dele af Istrien. Her er en fæstning fra 1200-tallet og det siges at Istriens gigantiske beskytter, legenden Veli Joze, kom herfra.

Vi afslutter dagen i byen Pazin, med en rundtur som inkluderer et besøg på det Etnografiske museum. Vi skal også nyde det lokale køkken.

Trøffelsmagning, frokost og entré til det Etnografiske museum er inkluderet i prisen.

Slottet Predjama og Postojnagrotten

Afgår fra: 

Udflugten "Slottet Predjama og Postojnagrotten" tager dig til nogle fantastiske seværdigheder i det smukke landskab.

Vi starter dagen med at besøge den lille by Predjama hvor det berømte Predjamaslot ligger. Slottet hænger bogstaveligt ud fra en ca. 123 meter stenklippe og er helt unik.

Derefter tager vi videre til den lille by Postojna, hvor en af verdens mest berømte grotter ligger – Postojnagrotten eller Adelberggrotten som den også kaldes for. Hele grottesystemet er totalt 22 kilometer langt, og 5,3 af disse er tilgængelige for offentligheden. I grotten ligger både en restaurant, en koncertsal med plads til 10.000 personer samt et postkontor – og for nemt at kunne komme rundt er her en jernbane. Togrejsen i grotten er et spændende og helt unikt eventyr og går gennem en underjordisk verden fuld af fascinerende skulpturer i kalksten. I Postojnagrotten bliver det en ca. 1,5 timer lang guidet tur og derefter er det frokosttid og egen tid for souvenirshopping. I Postojnagrotten er der blot 8 grader, så glem ikke at tage en trøje med.

Frokost og guidet tur i Postojnagrotten er inkluderet i prisen.