Udflugter, Hikkaduwa

Oplev mere på ferien med vores udflugter. Her kan du forudbestille din udflugt allerede hjemmefra.

Med vores gratis rejseapp kan du booke udflugter nu eller på rejsemålet.

 

Bådtur langs Madu River

Afgår fra: 

Tag med vennerne og familien på en bådtur langs med Madu River, når du rejser til Sri Lanka. Vi starter dagen i den lille by Balapitiya, der ligger cirka 13 kilometer syd for Colombo. Her begiver os ud på flodsystemer Madu, som er fyldt med små øer. I løbet af dagen kommer vi til at se fantastisk natur og flere forskellige dyrearter, så som aber og fugle. Under sejlturen stopper vi og går i land ved en kanelplantage, og ser hvordan arbejdet med Ceylon-kanel går til.

På Sri Lanka findes der fem ud af syv arter af havskildpadder, og vi kommer også til at besøge et skildpaddehjem. Hjemmet sørger for, at havskildpaddernes bestand bevares og vi får også mere at vide om skildpadderne.

Frokost er ikke inkluderet i prisen. 

Voksne (12+ år): 752 DKK
Børn (2-11 år): 376 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Halvdagsudflugt
Udflugtsdag: Søndag, Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag
Book

Elefanter, safari og Galle Dutch Fort – 2 dage

Afgår fra: 

Dag 1
Vi starter tidligt om morgenen og kører ud mod Udawalawe Nationalpark i det sydlige Sri Lanka. På vejen holder vi et stop på en gummiplantage i Ratnapura, som er en af Sri Lankas primære og mest sikre indtægtskilder. Når vi er vel fremme i Udawalawe Nationalpark, så er det tid til både jeepsafari og et besøg på The Elephant Transit Home. Centeret tager imod skadede og forældreløse elefanter fra hele Sri Lanka, og giver dem omsorg indtil de igen er friske og kan klare sig selv. Derefter slippes de fri i Udawalawe Nationalpark. Om eftermiddagen så tager vi videre til Yala Nationalpark, hvor vi afslutter aftenen med middag og overnatning.


Dag 2

Vi starter tidligt med morgensafari i den cirka 1000 kvadratkilometer store Yala Nationalpark. Her findes 44 forskellige arter af pattedyr, 215 forskellige fuglearter og parken er særlig vigtig for bevarelsen af Sri Lankas elefanter og havfugle. Det skal desuden være et af de bedste steder til at se leoparder. Efter safarituren er det tid til morgenmad, inden vi tager hjemad langs den smukke kyststrækning. På vejen holder vi et stop i byen Galle, og besøger blandt andet Galle Dutch Fort. Efter dette tager vi tilbage til vores hoteller.

I udflugten indgår transfer med aircondition og engelsktalende guide, entré til Udawalawe Nationalpark og Yala Nationalpark, sightseeing i Galle samt hotelovernatning med halvpension. Frokost indgår ikke i prisen.

Voksne (12+ år): 2692 DKK
Børn (2-11 år): 1346 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Udflugt med overnatning
Udflugtsdag: Søndag, Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag
Book

Hvalsafari og Galle Dutch Fort

Afgår fra: 

Benyt muligheden for at booke en hvalsafari under din rejse til Sri Lanka. Vi går om bord på den luksuriøse katamaran tidligt om morgenen i Mirissa Fisheries Harbour. I et behageligt tempo sejler vi ud på det Indiske Ocean, og hvis vi er heldige ser vi både blåhvaler, brydehvaler, spækhuggere, delfiner, hvalhajer og havskildpadder. Efter nogle timer på havet vender vi atter tilbage til havnen, og tager med bussen til Galle hvor vi spiser frokost på en lokal restaurant og besøger Galle Dutch Fort.

Frokost og indgang til Galle Dutch Fort er inkluderet i prisen.

Voksne (12+ år): 1221 DKK
Børn (2-11 år): 614 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag, Søndag
Book

Rafting på Kelani River

Afgår fra: 

Tag med os på en adrenalinfyldt udflugt fyldt med en fantastisk natur, og som afsluttes med frokost.

Vi starter dagen tidligt om morgenen og tager til Kitulgala, som ligger nogle kilometer fra Colombo. Her skal vi prøve kræfter med rafting på Kelani River! Denne smukke del af floden var indspilningssted for David Leans storfilm ”Broen over floden Kwai”, og her spenderer vi et par timer med spænding, action og en lille smule afslapning indimellem. 

Efter raftingen holder vi et stop ved en gummiplantage, som har været en af Sri Lankas primære og mest sikre indtægtskilder siden 1930-tallet. Vi afslutter dagen med en frokost på Plantation Hotel Kitulgala, inden det igen er tid til at vende hjem mod vores hoteller.

Frokost er inkluderet i prisen.

Voksne (12+ år): 1284 DKK
Børn (2-11 år): 645 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Søndag, Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag
Book

Safari i Yala Nationalpark – to dage

Afgår fra: 

Tag med på en 2-dags udflugt til Yala Nationalpark i det sydøstlige Sri Lanka. Nationalparkens område er på cirka 1000 kvadratkilometer og indeholder bade skov, steppe og laguner. I nationalparken findes der 44 forskellige arter af pattedyr, 215 forskellige fuglearter og parken er særlig vigtig for bevarelsen af Sri Lankas elefanter og havfugle. Yala nationalpark er desuden kendt for at være et af de bedste steder til at se leoparder.

Dag 1

I løbet af eftermiddagen begiver vi os ud på jeepsafari i Yala Nationalpark, og spejder efter både elefanter, leoparder og vandbøfler. Aften afsluttes med middag og overnatning på Yala Nationalpark.


Dag 2

I løbet af dag 2 kan du selv vælge, om du vil følge med på en tidlig morgensafari i nationalparken eller om du efter morgenmaden hellere vil have lidt tid på egen hånd. Herefter tager vi sammen til byen Galle, som blandt andet findes på UNESCO’s verdensarvsliste, for sightseeing inden vi tager tilbage til vores hoteller.

I udflugten indgår transfer med aircondition og engelsktalende guide, entré til Yala Nationalpark, sightseeing i Galle samt hotelovernatning med halvpension. Frokost og morgensafari på dag 2 er ikke inkluderet i prisen, men betales direkte på stedet.

Voksne (12+ år): 1878 DKK
Børn (2-11 år): 939 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Udflugt med overnatning
Udflugtsdag: Søndag, Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag
Book

Shopping i Colombo

Afgår fra: 

Colombo kaldes Sydasiens svar på Las Vegas. Byen har en masse historiske bygninger, templer, moskeer, kirker, shopping og et livligt byliv! Besøg Cinnamon Gardens der engang bestod af kanel-plantager, men nu består af overdådige villaer og museer. Blandt andet finder du Nationalmuseet, som er en af Colombos mest kendte seværdigheder. I Colombo er der også et buddhistisk tempel, et hinduistisk tempel, en moske og en kirke. Hvis du skal shoppe i Colombo, anbefaler vi Galle Road og gaden tæt på R A De Mel Mawatha. Her kan du shoppe smykker, souvenirs og keramik. I centeret Odel er der et større udbud af butikker også. Frokosten spiser vi på en lokal restaurant.

Frokost, entré til det buddhistiske tempel, Gangaramaya, samt engelsktalende chauffør/guide.

Voksne (12+ år): 595 DKK
Børn (2-11 år): 301 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Søndag, Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag
Book

Til Kandy med fly – 2 dage

Afgår fra: 

Det her er en 2-dages udflugt som både byder på en flyvetur med fantastisk udsigt over Sri Lanka, sightseeingture og meget historiske bygninger.

Dag 1

Den første dag starter med, at vi går om bord på en flyvetaxa i Colombo, som på bare 25 minutter tager os til Kandy – og samtidig giver os en fantastisk udsigt over Sri Lanka. Når vi lander i Kandy så tager vi på en guidet sightseeingtur rundt i byen, som blev grundlagt allerede i 1300-tallet og som byder på både overdådige templer, kongelige paladser og tropiske haver. Vi besøger blandt andet Sri Dalada Maligawa – Tandtemplet i Kandy, som siges at være bygget op omkring en af Buddhas tænder, og er en af de vigtigste steder i buddhismen. Dagen afsluttes med en middag og overnatning i Kandy.

Dag 2

Efter morgenmaden så besøger vi Kandys botaniske have i Predeniya, hvor den øverstkommanderende Lord Louis Mountbattens hovedkvarter lå. Derefter afslutter vi vores 2-dages udflugt og tager tilbage til vores hoteller.

I udflugten indgår fly samt transfer med aircondition og engelsktalende chauffør/guide, entré til Tandtemplet, botaniske have i Peradeniya, danseshow og Sigiriya samt hotelovernatning med halvpension. Frokost indgår ikke i prisen.

Til Kandy med tog – 2 dage

Afgår fra: 

Bestil en 2-dages udflugt under din rejse til Sri Lanka. Vi begynder turen med en togrejse fra Colombo til byen Kandy.

Dag 1

I løbet af formiddagen besøger vi blandt andet Giragama teplantage og den botaniske have i Peradeniya, hvor Lord Louis Mountbattens hovedkvarter lå. Mountbatten var øverstkommanderende for de allierede styrker i Sydøstasien og ledte det fremgangsrige felttog. I løbet af eftermiddagen har vi en guidet byrundtur, som inkluderer både visning af Sri Lankas traditionelle dans og et besøg i Tandtemplet. Vi overnatter i Kandy.

Dag 2
Vi starter dag to med morgenmad, og derefter begiver vi os til byen Sigiriya og dens Løveklippe. Vi begynder med at besøge en farvefabrik, og derefter går vi til fods op til Sigiriya Rock Fort, som blev bygget af Kong Kasyapa allerede under 400-tallet e.Kr. Foruden en utrolig udsigt, så findes der 18 velbevarede Sigiriya-freskomalerier her. I løbet af eftermiddagen tager vi tilbage mod vores hoteller.

I udflugten indgår transfer med aircondition og engelsktalende chauffør/guide, togbillet til Kandy, entré til Tandtemplet, botaniske have i Peradeniya, danseshow og Sigiriya samt hotelovernatning med halvpension. Frokost indgår ikke i prisen.

Voksne (12+ år): 2129 DKK
Børn (2-11 år): 1065 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Udflugt med overnatning
Udflugtsdag: Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Søndag, Mandag, Fredag, Lørdag
Book

Udawalawe Nationalpark

Afgår fra: 

En hyggelig heldagsudflugt for hele familien! Vi starter tidligt om morgen og tager til Udawalawe Nationalpark, hvor vi både skal på safari samt besøge The Elephant Transit Home. Centeret tager i mod skadede og forældreløse elefanter fra hele Sri Lanka, og giver dem omsorg indtil de igen er friske og kan klare sig selv. Derefter slippes de fri i Udawalawe Nationalpark, som foruden elefanter også rummer flere arter af hjorte, vildsvin, vilde bøfler og de mere sjældne leoparder.

Efter besøget i nationalparken er det tid til frokost på Athgira Restaurant, inden at vi igen begiver os tilbage mod vores hoteller.

Frokost, entré og engelsktalende guide er inkluderet i prisen.

Voksne (12+ år): 1409 DKK
Børn (2-11 år): 708 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Søndag, Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag
Book