Charmerende i Korfu by
Den gamle del af Korfu by har en meget skøn atmosfære og mange bygninger med smuk arkitektur. Her kan man se hvordan Korfus tidligere herskere har efterladt spor i bygningskunsten. Der findes meget at se, så tag dig god tid til at vandre langs med de smalle, snoede gader. Town Hall Square er et velkendt sted i Korfu by, og ved torvet finder du Rådhuset, en katolsk kirke og flere andre officielle bygninger.
På Korfu arrangeres dagligt mindre festivaler i midten af august. Det er forskellige temaer hver dag og kan f.eks. være brass band, måneskinsaften eller teatertema. Den største festival finder sted den 15. august. Ofte foregår festligheder inde i Korfu by.
Faliraki og Vidos
Når du passerer porten ved siden af Skt. Michael og Skt. Georges-paladserne kommer du til den del af Korfu by, som hedder Faliraki. Her finder du den skønne ouzobar En-Plo. Udenfor Faliraki ligger øen Vidos, hvortil du kan tage en båd. På øen findes en restaurant, men der er også perfekte omgivelser for en picnic. I løbet af sommeren afholdes sommerkoloni for græske skolebørn på Vidos.