Warehouse - billig brunch i Dubai
Er du i bydelen Al Garhoud, skal du opleve den fantastiske og prisvenlige brunch på Warehouse, som ligger på hotel Le Meredien Dubai. Her kan du spise og drikke dig mæt i en overdådig buffet – du kan lægge 100 AED til, så kan du nemlig vælge mellem et ubegrænset antal øl. Du kan også vælge en mojitobrunch. Husets vin indgår i priserne. Brunch serveres mellem kl. 13.00 og 15.45. Stemningen er livlig og hyggelig, og her kan man sagtens bruge sin eftermiddag og aften. Vi vil anbefale, at du reserverer bord. Adresse: Warehouse, Le Meredien Dubai, Al Garhoud, Dubai, tlf.: +971-470 226 15.
Social house - mad fra hele verden i Dubai
På Social House venter en fantastisk menu med lækkerier fra hele verden. Her kan du måde få sushi, græsk salat, pizza, pasta, hamburger, fisk, kød og meget mere – du bestemmer selv. Sid indendørs eller udendørs på terrassen. Udenfor har du en magisk udsigt til det verdenskendte fontæneshow ved Burj Khalifa. Få en uforglemmelig oplevelse mens du spiser – bedre bliver det ikke! Tlf.: +971-433 986 40.
Fogueira - brasiliansk restaurant med udsigt
En oplevelse som du som du sent vil glemme er ligeledes en middag på den brasilianske restaurant Fogueira. Restauranten er nemlig beliggende på 35. etage på hotel Ramada Plaza og har en fantastisk udsigt ud over Dubai Marina og den kunstige ø Palm Jumeirah. Reservation anbefales. Adresse: Ramada Plaza Jumeirah. Tlf.: +971-443-988 8830.
Al Hadheerah - en oplevelse udover det sædvanlige i Dubai
At besøge Al Hadheerah på Bab Al Shams er noget af det bedste, som du kan gøre under dit besøg i Dubai. Al Hadheerah ligger midt i ørkenen og er en udendørsrestaurant i høj klasse. Her tilbyder de ikke bare virkelig lækker mad, men også en masse aktiviteter som sang, mavedans, folkedans og smukke henna-tatoveringer. Dette er en luksuriøs oplevelse ud over det sædvanlige.