Bestil

Se pris & book
Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!
Kontakt
Har du spørgsmål, så kontakt vores dygtige rejsekonsulenter på tlf. 70 21 44 55.

Kontrasternes Cuba - sommer 2012

16 dage

Med hele ni områder på Unescos verdensarvliste, er der ingen tvivl om at Cuba med sin storslåede natur og kultur er en Caribisk perle og en ideel rundrejse destination. Udover de paradisiske strande byder Cuba på noget helt særligt; en unik mulighed for at opleve en af verdenshistoriens mest fascinerende steder, og det mange ser som det sidste kapitel af Fidel Castro’s Cuba. Fra Havana’s gamle gader til de duftende tobaksplantager, fra revolutionens monumenter til de amerikanske biler, og fra Che Guevara’s natursmukke Santa Clara til Ernest Hemingway’s yndlingsbar, går rundrejsen med erfaren dansk rejseleder i spidsen, lige i hjertet af Cuba’s levende historie. Her skabte afrikanske slaver og spanske indvandrere en ny slags musik, poetisk beskrevet som en kærlighedsaffære mellem den spanske guitar og den afrikanske tromme. Det er en tropisk rytme som syntes at underbygge dagligdagen, og som sammen med den rige historie, de fantastiske fortællinger, den betagende natur og det varme folkefærd, gør Cuba til en absolut uforglemmelig rundrejse destination.

Havanna - Cienfuegos - Trinidad - Santa Clara - Varadero/Havanna

Dag 1 – Ankomst Havanna
Vi bliver indlogeret ved den berømte Malecon Drive, hvor store bølger kaster sig op ad den flere kilometer lange havnepromenade flankeret af falmede koloniale bygninger. Her strækker vasketøjet sig langs dovne snore mellem gamle palæer og palmetræer i en forunderlig kontrast. Børnelatter, klingrende tallerkener, og livlig spansk tale høres fra de åbne balkoner. Langs havet spilles der guitar og drikkes rom, mens lokale mænd spiller domino på vakkelvorne borde og salsa musikken spilder ud af oplyste cafeer. Velkommen til uimodståelige Havanna. Fra vores base ved Malecon Drive får man hurtigt en fornemmelse af den festlige atmosfære som hersker, og man skal ikke holde sig tilbage for at tage sin første rumba på den lokale bar, for i Cuba handler det om livsglæde. Havanna er, på trods af at være en forfalden by, en af verdens smukkeste og mest charmerende. Her oser af gammel spansk kultur og med mange af de gamle palæer nu under renovation, står nogle af dem allerede stolte og farverige med nye facader.

Dag 2 - Havanna
Vi starter dagen i Havannas gamle bydel, anerkendt af UNESCOs verdensarvsliste for sin smukke arkitektur og historiske betydning. Med sine labyrinter af snoede gader og smalle stræder, gamle tung trædøre, og smukke smedejernsbalkoner, er man som trådt tilbage i tiden. Vi vandrer gennem torve og pladser, forbi smukke gamle bygninger, og ind i den hyggelige stemming på Gamle Torv, hvor et antikt bogmarked summer af liv under de majestætiske gamle træer. Vi besøger det bedårende City Museum, tidligere hjem for spanske guvernører, og et af de fineste eksempler på barokarkitektur i Havanna. Derefter fortsætter vi til Havana Club Rum Foundation hvor man kan smage den verdensberømte rom, se den boble i gamle kobbergryder, og se de store egetræstønder hvor rommen tålmodigt venter på sin tid - måske som stjerne i en klassisk cubansk Mojito. Efter frokost fortsætter vi til Revolutionspladsen, en af verdens største pladser som er verdenskendt for Fidel Castros dundrende taler. Aftenen er fri til at nyde Havannas skønne stemming, og måske danse til et af de mange salsaorkestre som med jævne mellemrum indtager torvepladserne.

Dag 3 - Fra Havanna til Viñales
Viñales Dalen er et naturens vidunder. Omgivet af bjerge, rejser pukkelformede kalkstensbjerge sig blandt frodige grønne sletter strøet med bananpalmer og mangotræer. Man står næsten målløs over for Viñales dalens maleriske skønhed, som er anerkendt af Unescos verdensarvsliste som ekstraordinær. Her, i bjergenes skygge, høstes verdens fineste tobaksblade på gammeldags manér, og hænges til tørre i duftende primitive træhuse langs markerne. Vi besøger en traditional tobaksplantage, hvor man kan se arbejderne lave håndrullede cigarer af den fineste kvalitet på samme måde som de har gjort i århundreder. Efter frokost besøger vi en af de mange indianergrotter i området, som i sin tid blev brugt af de indfødte som gravpladser. Mange af bjergene i og omkring dalen rummer fantastiske grotter, gennemstrømmet af underjordiske floder og forunderlige drypstensformationer. Det var her, i tidernes morgen, at lokale indianere søgte tilflugt under spaniernes erobring af ø en.

Dag 4 - Havanna og Cojimar

Det siges at Hemingway elskede Cuba, og at Cuba stadig elsker Hemingway. Der må være en vis sandhed i det, for det var her den berømte amerikanske forfatter gennem 30 år skrev flere af sine store bøger, inklusiv hans nobelprisbelønnede “Den Gamle Mand og Havet”. Han skænkede derefter nobelmedaljen til det cubanske folk som symbol på hans kærlighed. Idag følger vi i Ernest Hemingways fodspor på Cuba. I hans hus, Finca Vigia, finder vi en skattekiste af originale bøger og manuskripter, fotografier, møbler, og hans elskede båd, Pilar. Herefter fortsætter vi til den søvnige fiskelandsby Cojimar, kulissen for Hemingways bog, 'Den Gamle mand og Havet'. Her står tiden stille, og vi får virkelig en fornemmelse af cubanernes daglige liv. Efter en dejlig frokost ved vandet, fortsætter vi langs kysten til den berømte borg La Cabaña, beliggende ved Havannas indløb med en fremragende udsigt over byen. Resten af dagen er på egen hånd. Middag på hotellet.

Dag 5 - Havanna til Cienfuegos

En varm nat i 1961, sneg cirka 1400 CIA-trænede tropper sig i land på en strand i Cuba, i et forsøg på at invadere landet. Deres historiske fiasko blev senere kendt som svinebugten, og hændelsen startede et amerikansk handelsforbud der ændrede Cubas historie og som stadigvæk opretholdes. Vi besøger den historiske strand, og får derefter en spændende og aldeles cubansk version af begivenheden på krigsmuseet Playa Giron. Her findes blandt andet sjældne billeder af Fidel Castro og slaget, diverse våben, og dokumenter. Der er også mulighed for at svømme i svinebugten, som har nogle fantastiske koraler. I løbet af dagen kører vi også i originalt damptog til en gammel sukkerplantage, for at lære mere om Cubas tidligere sukkerindustri, som skabte de rige sukkerbaroner hvis paladser stadig pryder området. Vi lærer traditionelle måder at behandle sukkeret på, får lov at presse vores egne sukkerrør, og kan prøvesmage den søde juice. Aftenen er fri til at udforske det smukke Unesco anerkendte Cienfuegos på egen hånd.

Dag 6 - Cienfuegos til Trinidad
Cienfuegos udstiller på elegant vis de rigdomme som kom af at være en af verdens største sukkerproducenter. Her er vi hensat til det romantiske velstående Cuba i 1860erne, og den fredsfyldte gamle bydel er anerkendt af Unescos verdensarvsliste for sin unikke byplanlægning og arkitektur. At Cienfuegos er den eneste by i Cuba som blev grundlagt af franskmænd, kan ses i de brede boulevarder og store offentlige pladser. Vi besøger Palacio de Valle, en af sukkerbaronernes overdådige paladser med sine smukke hvælvinger, og det berømte Tomas Terry teater med sine dramatiske vinrøde sæder og lysekroner. Vi vandrer ned ad den prægtige Prado boulevard og besøger Cienfuegos botaniske have, en af sydamerikas store botaniske haver som med sin grundlæggelse i 1901 er en af de ældste i regionen. Herfra går turen til området ved Trinidad, hvor aftenen er fri til evt. at nyde den stemningsfyldte bys pastelfarvede huse og smalle brostensgader. Tag kameraet med til en af de mest fotogene byer i verden!

Dag 7 - Trinidad
Trinidad er som et billedskønt levende museum, med fornemme bygninger fra kolonitiden, gamle pastelfarvede huse, smalle brostenstoppede gader, og gamle kvinder som broderer duge siddende på skrøbelige stole udenfor husene. På en vandretur gennem Trinidad har man virkelig en følelse af at tiden er stået stille. Byen er grundlagt i 1513, og er på Unescos verdensarvsliste som en af de bedst bevarede kolonibyer i hele latinamerika. Den var også et yndlingssted for pirater og smuglere, og man kan næsten se dem stavre ud af husene og lave illegale handler i små gyder. Har de ikke efterladt sig andet har de i sandhed efterladt sig stemmingen. Vi besøger keramikhuset, for at se hvordan Trinidads traditionelle keramik bliver lavet, og herefter det meget interessante Municipale Museum, som fortæller historien om Trinidad. Her finder vi fortællinger og relikvier fra gamle slavehandler, fra sukkerindustriens stortid, og fra andre historiske epoker. Om aftenen er der masser af liv og atmosfære i de gamle gader og hyggelige restauranter.

Dag 8 – Fra Trinidad til Santa Clara og Varadero
Vi starter dagen med et spændende besøg i Sukkermøllernes dal, som Unescos verdensarvsliste kalder et levende museum for Cubas sukkerindustri. Her finder vi ruinerne af 75 forfaldne sukkermøller, en gammel slavelandsby, og det berømte Manaca-Iznaga tårn, med de klokker som i gamle dage ringede slaverne på arbejde. Herfra tilhører resten af dagen den ikoniske frihedskæmper Che Guevara, og den smukke by Santa Clara, som spillede en vigtig rolle under revolution. Vi besøger de gamle togvogne som Che Guevara brugte i det afgørende slag mod diktatoren Batista, og som idag er lavet om til et stemningsfyldt museum. Vi besøger de smukke bakketoppe på Loma del Capiro, før vi stopper ved den berømte Che Guevara Revolutionsplads. Her står en imponerende statue af Che, og i det tilhørende mausoleum hvor han og mange af hans følgere ligger begravet, har Fidel Castro tændt en evig flamme for ham. Vi slutter dagen i Varadero, Cubas underskønne badeparadis. Med luksushoteller, hvide sandstrande og krystalklart vand, er det nemt at kombinere rundrejsen med en uges tropisk badeferie eller ophold i Havanna.

Dag 9-15 Varadero/Havanna
En uges dejlig ferie venter nu i Havanna eller Varadero.

Dag 15-16 Varadero/Havanna - Danmark
Hjemrejse til Danmark dag 15, hvor vi lander dag 16.

Om rejsen

Inkluderet i prisen

Afrejse i perioden 1/4-12 til 01/11-12.
Rundrejse skal bestilles senest 61 dage før afrejse.

Transport:
Fly fra Danmark tur/retur.
Al øvrig transport på rundrejsen ifølge program.
Alle lufthavnsskatter og afgifter - dog ikke udrejseskat fra Cuba på p.t. 25 CUC.
Adgang til lounge i Danmark på udrejsen.Indkvartering og måltider:
Gode mellemklassehoteller på rundrejsen.
4 nætter i Havanna.
1 nat i Cienfuegos.
2 nætter i Trinidad.
7 nætter i Havanna eller Varadero på valgfrit hotel.
Helpension til og med frokost dag 8.
Mad og drikke ombord på flyet (oversøiske fly).

Du får også:
Oplevelser ifølge program.
Dansktalende rejseleder (dag 1-8).

Bemærk:
Vi henviser til de visumregler som gælder for Cuba og vi er behjælpelige med visum til Cuba.
Vær opmærksom på, at du ifølge cubansk lov ved ankomst til Cuba skal kunne fremvise et gyldigt bevis på at du har tegnet en rejseforsikring, som vil dække nødvendige udgifter til medicin, lægehjælp, sygetransport, hospitalsindlæggelse etc. i tilfælde af sygdom mens du er i Cuba. Dette kan være en forsikringspolice, et forsikringskort el.lign. dokument fra forsikringsselskabet.

Udflugter:

Tropicana Show i Havanna (ca. 75 CUC). Dette skal bestilles på rejsemålet og skal betales kontant.

Rundrejsen gennemføres:
Ved minimum 13 deltagere.

Ikke inkluderet:
Drikkevarer til måltiderne er generelt ikke inkl.
Beregn ca. 250 DKK pr. person i drikkepenge i løbet af rundrejsen.
Afbestillingsforsikring 450 DKK.
Rejseforsikring: Hør mere hos rejserådgiveren.

Flyselskab:
Air France.

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |